Monza Dagen Derpå: Historisk af Leclerc og Magnussen

Det italienske Formel 1-grandprix skuffede ikke – især ikke de italienske fans, der kunne fejre Charles Leclercs anden sejr for Ferrari på højhastighedsbanen Monza. For danske Kevin Magnussen endte turen til Italien som en bittersød affære.

Italiens Grand Prix 2024 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 2/9 2024 klokken 08:09

Det var nok kun meget håbefulde og måske halvfanatiske Ferrari-fans, der havde turde troet på en sejr til Ferrari på hjemmebanen Monza, for McLaren så helt klart ud til at have den hurtigste bil.

Men Charles Leclerc klarede sig i modsætning til de umiddelbare konkurrenter fra McLaren, Mercedes og Red Bull igennem løbet med kun ét pitstop, hvilket skulle vise sig at blive afgørende for sejren.

Italiens Grand Prix 2022. Ferrari klubben dominerer på hovedtribunen på MonzaItaliens Grand Prix 2022. Ferrari klubben dominerer på hovedtribunen på Monza
Copyright Autodromo Nazionale Monza


Dermed rykker Charles Leclerc op i en lidt eksklusiv klub, for det e relativt få kørere, der har vundet to gange for Ferrari på Monza: Alberto Ascari (1951/'52), Phil Hill (1960/'61), Clay Regazzoni (1970/'75) og Rubens Barrichello (2002/'04). Det er kun Michael Schumacher, der har vundet flere end to gange for Ferrari på Monza, nemlig fem gange: 1996/'98, 2000/'03/'06.

Men endnu vigtigere end statistikken er nok, at Charles Leclerc fik vist sin klasse og lukket munden på flere af sine kritikere, der i længere tid har sat spørgsmålstegn ved monegaskerens færdigheder bag rattet. Leclerc kørte et klogt løb med et langt stint på de hårde dæk, selv om han indledningsvist var i tvivl om strategien.

Dermed var det Leclercs anden sejr på en hjemmebane i år, da han allerede vandt sit eget hjemmegrandprix i Monaco tidligere på året.

Monacos Grand Prix 2024. Pole position og Sejr til Charles LeclercMonacos Grand Prix 2024. Pole position og Sejr til Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media


Danske Kevin Magnussen nåede også at blive historisk, men af de forkerte årsager:

Magnussen hentede point for en 10. plads men også strafpoint for en kollision med Pierre Gasly, som endte med at koste Kevin et løbs karantæne, hvilket betyder, at danskeren må se til fra sidelinjen, når det næste Formel 1-løb køres i Baku.

Magnussen erstattes af Oliver Bearman, der alligevel står til at overtage Kevins sæde næste år.

Efter løbet udtalte Pierre Gasly, at kollisionen med Magnussen ”absolut ikke var noget særligt”, og karantænen til Magnussen diskuteres i øjeblikket da også heftigt på nettet.

Ikke desto mindre har Magnussen et ry for at være en hård hund på banen, og flere F1-kommentatorer mener, at det er en god ting, at der nu endelig statueres et eksempel.

Italiens Grand Prix 2024. Kevin Magnussen lørdagItaliens Grand Prix 2024. Kevin Magnussen lørdag
Copyright Haas F1


Hvis der er nogen, der har sovet dårligt, så må det være Red Bull:

Red Bull-raceren ser ud til at have mistet masser af fart efter sommerferien, og det ellers så sikre vinderhold virker rystet – hvilket måske også forklarer Max Verstappens langsomme pitstop på 6,2 sekunder.

Et verdensmesterteam som Red Bull kan næppe være tilfredse med at slutte som nr. 6 (Verstappen) og 8 (Perez) på en bane, hvor de ellers har været dominerede de sidste par år.

Italiens Grand Prix 2024. Sergio Perez lidt for langt over stregen under de frie træningerItaliens Grand Prix 2024. Sergio Perez lidt for langt over stregen under de frie træninger
Copyright Red Bull Contentpool


Man kan kalde løbet på Monza for ”skadesbegrænsning” og være glad for de relativt få point man hentede og at McLaren ikke hentede flere, end de gjorde, men faktum er bare, at Red Bull nu virker til at være det langsomste topteam efter McLaren, Ferrari og Mercedes.

Dermed er det ikke kun teammesterskabet, der er i fare: På sigt kan Max Verstappens verdensmesterskab også være i fare, hvis Red Bull ender med at hente point for 6.-pladser i de kommende løb, mens McLaren fortsat er i topform.

Max Verstappen brokkede sig under og efter løbet over, at bilen var umulig at køre – det er en som vi har hørt flere gange fra Verstappen de sidste par løb.

Franco Colapinto. Ny kører hos Williams efter fyringen af Logan Sargeant. Debut til Italiens Grand Prix 2024Franco Colapinto. Ny kører hos Williams efter fyringen af Logan Sargeant. Debut til Italiens Grand Prix 2024
Copyright Williams F1


Overraskende var, at debutanten fraco Colapinto hos Williams rent faktisk klarede sig ret godt i sit første Formel 1-løb. Argentineren endte på en godkendt 12. plads, mens hans rutinerede teamkammerat Alexander Albon sluttede som nr. 9.

Kimi Antonelli, som afløser Lewis Hamilton hos Mercedes næste år, testede ganske vist i FP1, men italienerens "debut" endte desværre i barrieren med en smadret Mercedes efter ca. 12 minutters træning.

Toto Wolff var dog ikke synderligt bekymret, for åbenbart skulle Antonellis tider i de 12 minutter have været gode. Men alligevel en suboptimal start for italieneren hos Mercedes.

Italiens Grand Prix 2024. Kimi Antonelli i første frie træningItaliens Grand Prix 2024. Kimi Antonelli i første frie træning
Copyright Mercedes AMG


Det næste Formel 1-løb køres den 15. september i Baku – uden Kevin Magnussen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Opdateret: Magnussen udelukket fra næste løb Fittipaldi eller Bearman? »