BMF1.dk's Power Rating: Italiens GP

Med pæn stor forsinkelse er BMF1.dk's Power Rating fra et spændende Italiens GP nu i luften.

Italiens Grand Prix 2024 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/9 2024 klokken 19:09

Sommeren byder på ferie, og, for nogle af os en sen sommerferie i Italien – i dette tilfælde denne skribent, som trods alt har fået afset tid til at forkortet (og stærkt forsinket) Power Rating fra legendariske Autodromo Nazionale Monza.

Set med de italienske tifosis øjne bliver det næppe vildere – en sejr til Ferrari, og så på hjemmebanen.

Efter en sjældent set god strategi fra Maranello-teamet og en god portion koks i kulissen hos McLaren lykkedes det for Charles Leclerc at hente den længe ventede og eftertragtede sejr.

Oscar Piastri McLaren F1-Team.Oscar Piastri McLaren F1-Team.
Copyright McLaren F1 Team


"Finalmente" (endelig), som de jublede hernede mens Maranellos kirkeklokker bimlede.

2,6 sekunder efter kørte en ellers suverænt kørende Oscar Piastri forbi det ternede flag fulgt af Lando Norris sekundet senere. Der er lidt at tale om hos McLaren efter strategistabens beslutninger i det italienske.

Set med danske øjne var det ikke en sjov søndag eftermiddag, hvor Kevin Magnussen fik en (efter denne skribents mening) totalt urimelig 10-sekunders straf for at gnide dæk med Pierre Gasly under nedbremsning i et sving, hvor Haas-køreren samtidig passerede Alpine-køreren.

Charles Leclerc vinder Italiens GP foran Ferraris tifosi. Italiens GP 2024Charles Leclerc vinder Italiens GP foran Ferraris tifosi. Italiens GP 2024
Copyright Ferrari Media


Ifølge regulativet uddeles den type strafpoint udelukkende, når en kører har udsat andre for en farlig manøvre. Det var ikke tilfældet denne søndag.

Alligevel blev de 10 sekunder takseret til 2 strafpoint og dermed udelukkelse fra næste løb i Baku. Det gav ikke mening, når man så den minimale tidsstraf, som Daniel Ricciardo fik for at spolere Nico Hülkenbergs løb – og det i en fart på over 300 km/t.

Var der overhovedet en voksen tilstede blandt stewards?

Italiens Grand Prix 2024. Sergio Perez på MonzaItaliens Grand Prix 2024. Sergio Perez på Monza
Copyright Red Bull Contentpool


Det er i hvert fald en udbredt opfattelse blandt iagttagere i paddock, at Formel 1's stewards længe har haft et horn i siden på K-Mag og nu endelig fik muligheden for at sætte det sidste stød ind.

Dertil kommer, at Haas-chefen Ayao Komatsu tilsyneladende ikke agter at gøre mere ved det. Hvilket iøvrigt heller ikke vil hjælpe, men en moralsk opbakning til en kører, som reelt skaffede teamet 2 vigtige point, men som på grund af straffen kun blev til et enkelt.

Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team.Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team.
Copyright MoneyGram Haas F1 Team


Stor ros til Magnussen, som alligevel formåede at trække sig selv op ved hårrødderne og levere en sublim indsats. Trods stewards åbenlyst urimelige dom.

Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation, sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Charles Leclerc 9,9 0,10
2. Oscar Piastri 9,7 0,32
3. Lando Norris 9,3 0,38
4. Carlos Sainz 9,0 0,70
5. Lewis Hamilton 8,9 0,22
6. Alex Albon 8,4 0,41
7. Franco Colapinto 8,4 0,44
8. Kevin Magnussen 8,3 0,42
9. Max Verstappen 8,3 0,45
10. George Russell 8,1 0,85
11. Sergio Perez 7,6 0,52
12. Fernando Alonso 7,5 0,45
13. Daniel Ricciardo 6,8 0,67
14. Esteban Ocon 6,5 0,41
15. Pierre Gasly 6,4 0,29
16. Valtteri Bottas 5,7 0,81
17. Yuki Tsunoda 5,4 0,79
18. Nico Hülkenberg 5,2 0,64
19. Guanyu Zhou 4,9 0,60
20. Lance Stroll 4,7 0,44


Giv din egen mening til kende på vores Facebook-side.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen på vej til Aston Martin? Santander forlader Ferrari »