Bonnington afviser Ferrari-tilbud

Når Lewis Hamilton skifter til Ferrari efter denne sæson, får han ikke selskab af sin løbsingeniør fra Mercedes, Peter Bonnington, der fik tilbuddet, men har valgt at takke nej og blive hvor han er.

Peter 'Bono' Bonnington og Lewis Hamilton på podiet. Portugals GP 2020 . Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/8 2024 klokken 13:08

Parret Formel 1-kører Lewis Hamilton og løbsingeniør Peter Bonnington, er det mest succesfulde par i Formel 1-historien.

Og der er ingen tvivl om, at de to har et helt specielt forhold til hinanden, hvilket Hamilton også var med til at understrege, da han inviterede Bonnington med på podiet, efter sin seneste sejr på Silverstone.

Men til trods for, at Hamilton har udtrykt ønske om at Bonnington følger med ham til Ferrari efter denne sæson, og et efterfølgende jobtilbud fra Ferrari, har briten besluttet sig for at blive hvor han er.

Ifølge Bonnington selv er det ikke fordi han ikke tror på at Hamilton ikke kan få succes hos Ferrari, men mere fordi det der ser ud til at vente ham, ser helt fantastisk ud.

Det han har set på, er den unge Kimi Antonelli, der forventes at blive præsenteret som kommende Mercedeskører, når Formel 1-feltet om kort tid kommer til Monza.

Antonelli bliver 18 år umiddelbart inden det italienske Formel 1 Grand Prix, hvilket gør ham klar til at sætte sig ned i en Formel 1 racer og blive den yngste på gridden. Uden dispensation.

Antonelli er meget hypet, og ikke mindst Mercedes-ledelsen ser en ny Max Verstappen i ham. De er sikre på at han har det, der skal til, for at håndtere det store pres det indebærer at at træde direkte ind i et top hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alonso lettere frustreret “Ferrari vinder aldrig med Hamilton” »