Når Emilia-Romagnas Grand Prix sluttede med Max Verstappen øverst på sejrspodiet, så var det bestemt ikke “a walk in the park” for den sejrsvante hollænder, for weekenden havde tydeligt vist, at Red Bull’en bestemt var til at tale med. Således blev sejren udelukkende halet i land ved mobilisering af samtlige af Verstappens evner bag rattet.
Foruden udfordringer med bilen sad den primære sag i en papayagul McLaren kørt af Lando Norris, som kørte forbi det ternede flag med kun 0,725 sekund op til den vindende Red Bull. Ikke en margin vi er vant til på nutidens Formel 1-baner.
På grund af en gridstraf efter “impeding” af Kevin Magnussen under kvalifikationen, hvor Oscar Piastri generede danskeren på dennes flyvende omgang, sluttede den anden McLaren-kører kun på P4 lige bag Charles Leclerc i Ferrari. Og ordet “kun” er det rigtige udtryk, for McLaren har tydeligvis fundet de rigtige opdateringer frem, hvilket gav både Leclerc og Carlos Sainz alvorlige problemer.
Det går lidt den forkerte vej for Carlos Sainz, som for tredje løb i streg igen var langsommere end teamkammeraten.
Hos Mercedes kunne hverken Lewis Hamilton eller George Russell stille noget op med de førnævnte konkurrenter. Lige bortset fra den anden Red Bull med Sergio Perez, som havde en dårlig weekend og sluttede på 7,6 sekunder efter Russell.
Som skrevet ovenfor blev Kevin Magnussen generet af Piastri under sit vigtige sidste forsøg under kvalifikationens Q1, hvilket nærmest kan kategoriseres som en katastrofe, når det foregår på Imola, som er notorisk kendt for at være en svær bane at overhale på.
Emilia Romagnas Grand Prix 2024. Kevin Magnussen i anden frie træning
Copyright Haas F1
Dette til trods lykkedes det en hårdt – og flot – kæmpende Haas-kører at rykke fra P18 til en slutplacering som P12 kun 1,1 sekund efter teamkammeraten Nico Hülkenberg. Således stod Magnussen for nogle af løbets stærkeste overhalinger. Og ingen strafsekunder denne gang, så der er heldigvis dansk deltagelse i Monaco næste weekend.
Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation, sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
Nr. |
Kører |
Rating |
Std.afvigelse |
1. |
Lando Norris |
9,5 |
0,85 |
2. |
Max Verstappen |
9,0 |
1,84 |
3. |
Oscar Piastri |
8,9 |
0,51 |
4. |
Charles Leclerc |
8,6 |
0,57 |
5. |
Nico Hülkenberg |
7,9 |
1,11 |
6. |
Lewis Hamilton |
7,6 |
0,99 |
7. |
Carlos Sainz |
7,6 |
0,50 |
8. |
George Russell |
7,4 |
0,48 |
9. |
Lance Stroll |
7,3 |
1,13 |
10. |
Kevin Magnussen |
7,2 |
1,60 |
11. |
Yuki Tsunoda |
7,0 |
1,36 |
12. |
Esteban Ocon |
6,7 |
0,77 |
13. |
Daniel Ricciardo |
6,5 |
0,68 |
14. |
Alex Albon |
6,1 |
0,83 |
15. |
Pierre Gasly |
5,6 |
0,92 |
16. |
Fernando Alonso |
5,5 |
1,23 |
17. |
Guanyu Zhou |
5,5 |
1,17 |
18. |
Valtteri Bottas |
5,0 |
0,93 |
19. |
Sergio Perez |
4,8 |
0,58 |
20. |
Logan Sargeant |
4,5 |
1,16 |
Giv os din egen personlige Power Rating på
vores Facebook-side.