Sauber vil af med Bottas

Ifølge PlanetF1 får Valtteri Bottas næppe flere sæsoner i Formel 1, hvis han i det hele taget for mulighed for at kører sæsonen ud, for Stake Sauber Formel 1 holdet, der bliver til Audi. Seidl ville allerede af med ham sidste år.

Sauber i Saudi Arabien . Copyright Zak Mauger

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/3 2024 klokken 14:03

PlanetF1's Formel 1 journalist Christian Menath, har efter en snak med Sauber chef Andrea Seidl, fået et klart indtryk af, at finske Valtteri Bottas snart er fortid hos Sauber.

Bottas har tidligere udtalt, at han ser frem til at blive en del af Audis Formel 1 satsning, når de overtager Sauber, men ifølge Menath, skal han være glad for at få sæsonen ud hos Sauber.

Bottas kom til Sauber, eller Alfa Romeo, som de blev kaldt på det tidspunkt, da Mercedes skulle gøre plads til George Russell, som man så en større fremtid i, for at hjælpe holdet tilbage på ret køl og frem i mesterskabet.

Men det har ikke rigtigt kørt den rigtige vej for holdet, med Bottas som den mest erfarne kører, hvorfor det nu er absolut sidste chance, hvis der overhovedet er en chance, for Bottas at vise at han hører hjemme i Formel 1.

Ikke nok med, at Sauber vil af med Bottas, lyder det også til, at Zhou Guanyu heller ikke vil få forlænget sin aftale med holdet, når de bliver til Audi, der således vil have helt friske folk i bilerne.

Rygterne om, at Audi vil have Nicko Hülkenberg på holdet, som en stærk tysker, tager samtidig til, hvilket samtidig betyder at Kevin Magnussens chance for at blive i Formel 1 med HAAS, øges.

Det andet sæde hos Audi, har længe været tilskrevet Carlos Sainz Jr. men om det er interessant nok for ham, nu hvor der er dukket en mulighed op hos Mercedes, er meget uvist, med mindre at den kontrakt allerede er underskrevet.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Optakt til Australiens Grand Prix Mercedes henter tidligere Haas-mand »