Breaking: Alpine ændrer i organisationen

Efter en forfærdelig start på 2024 har Alpine foretaget ændringer i organisationen, hvilket betyder, at der fremover vil være tre tekniske direktører.

Pierre Gasly. Qatars GP 2023 . Copyright Alpine F1

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 4/3 2024 klokken 17:03

Alpine har forud for 2024-sæsonen ændret bilen radikalt, og det har ikke været nogen succes.

Allerede under testen kom de første indikationer på, at Alpine var gået i en forkert retning, og under weekends Grand Prix i Bahrain blev det tydeligt for alle, da de to Alpine-biler kvalificerede sig bagerst i feltet.

Den dårlige start betyder nu ændringer i organisationen hos Alpine. Det skriver teamet i en pressemeddelelse.

Den tidligere tekniske direktør, Matt Harman, og lederen af aerodynamikken, Dirk de Beer, har besluttet at forlade Alpine med øjeblikkelig virkning.

Alpine har grundet afskedigelsen af de to medarbejdere besluttet, at den tekniske afdeling fremover skal have tre søjler.

Pierre Gasly. Las Vegas 2023Pierre Gasly. Las Vegas 2023
Copyright Alpine F1


Teamet har nu oprettet tre tekniske roller: En teknisk direktør for performance, en teknisk direktør for aerodynamikken samt en teknisk direktør for ingeniørarbejdet. Disse roller erstatter den tidligere rolle, som teknisk direktør.

De nye roller er allerede blevet besat, hvor Joe Burnell bliver ny teknisk direktør for ingeniørarbejdet, David Wheater bliver teknisk direktør for aerodynamikken og Ciaron Pilbeam bliver teknisk direktør for performance.

De tre vil fremover arbejde tæt sammen og vil med øjeblikkelig virkning begynde at rapportere til teamchefen Bruno Famin.

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BMF1.dk's Power Rating: Bahrains GP FIA-chef undersøges for løbsmanipulation i F1 »