Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 29/2 2024 klokken 17:02
Den anden frie træning er som regel den mest repræsentative træning, da både kvalifikationen og løbet bliver kørt på samme tidspunkt.
Og ud fra den anden frie træning viste Mercedes, at man ikke skal undervurdere dem i denne sæson.
Hamilton var nemlig hurtigste mand efterfulgt af teamkammeraten.
Alonso kørte også en hurtig omgang, som sikrede ham den tredjehurtigste tid. Stroll var lidt langsommere og endte på ottendepladsen.
Sainz sluttede træningen P4. Leclerc derimod lignede en kører, der havde svært ved at sætte sin omgang sammen og måtte tage til takke med niendepladsen.
Piastri kørte femtehurtigste tid ind og viste, at McLaren også er med i den skarpe ende. Norris lavede derimod en fejl på hans omgang og sluttede derfor helt nede som P20.
Verstappen lyder ikke helt tilfreds med sin Red Bull-racer og endnu engang var han ikke i nærheden af at være den hurtigste. Hollænderen sluttede P6 med 0.447 op til Hamilton.
Perez var som vanlig langsommere end sin teamkammerat og sluttede P10.
Hülkenberg overraskede også ved at kørte syvendehurtigste tid og viste derfor, at der er fart i Haas-bilen.
Magnussen lavede et par fejl under sessionen og sluttede som P14.
RB kunne ikke følge op på deres imponerende første frie træning og begge kørere sluttede udenfor top 10.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)