Audi trækker sig ikke fra F1

Audi har længe været på alle læber, at de skulle være på vej i Formel 1. Det er også bekræftet af teamet. Alligevel spirer rygterne, at aftalen er gået i vasken. Nu bekræfter Audi endelig sit commitment til sporten (igen).

Audi er nu en del af Sauber Motorsport . Copyright Audi AG

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 14/12 2023 klokken 22:12

Audi annoncerede for noget tid siden, at de vil gøre sit indtog i sporten fra 2026-sæsonen. Her træder det nye motorreglement nemlig i kraft, og holdene skal køre med de, efter planen, mindre, men lettere, biler.

Der har længe været spekulationer om, at Audi havde fået kolde fødder, og at tyskerne ville trække sig fra aftalen med det schweiziske team.

Bedre blev det heller ikke af, at tidligere direktør Markus Duesmann, der var en af bagmændene bag F1-aftalen, stoppede.

Nu er der dog en ny mand ved roret, Gernot Dollner, der kommer med gode nyheder: Audi kommer til at være en del af F1 med Sauber i 2026. Det skriver Motorsport.com.

Årsagen til den manglende kommunikation om Audis kommende partnerskab skyldes det faktum, at Sauber stadig har en aftale med Alfa Romeo, siger teamchefen Alessandro Alunni Bravi. Derfor er teamet stadig begrænset, hvor meget de kan sige om aftalen resten af året.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Officielt: Cognizant Aston Martin skifter navn Alfa Romeos nye navn bekræftet »