Bin Sulayem afløste Todt ved udgangen af 2021, og han har flere gange fremhævet, at et af de største problemer var underskuddet i FIA’s budget, som han arvede fra Todt.
Sidste år udtalte den 62-årige bin Sulayem: "Vi havde et økonomisk problem, som vi ikke vidste noget om. Vi havde et underskud, endda før pandemien, men jeg er glad for, at vi har kunne udligne det."
Jean Todt og Mario Isola. Todt fik særligt pole position trofæ til Saudi-Arabiens Grand Prix
Copyright Pirelli
Der skulle angiveligt være tale om et underskud på 20 millioner dollars og en uventet retsag om patenterne til den såkaldte halo.
Men det gider Jean Todt ikke have siddende på sig.
I et interview med det franske magasin
L'Équipe fortæller den tidligere franske FIA-præsident, at han forlod FIA i fin økonomisk form:
"Da jeg forlod [FIA], havde vi aktiver på over 250 millioner euro", udtaler Todt til L'Equipe på spørgsmålet om, hvorvidt han er overrasket over bin Sulayems udtalelser om den dårlige økonomi hos FIA.
"Da jeg kom [til FIA] 2009, budgettet knap nok på 40 millioner [euro], selv om FIA et par år forinden havde afstået de kommercielle rettigheder til Formel 1 for 100 år. Jeg vil ikke kalde det et underskud. Da jeg gik, var budgettet næsten blevet tredoblet takket være mange nye konkurrerende teams og indtægtskilder som Formel E, WEC og Rally-Raid-verdensmesterskabet."
Billeder fra Bahrain 2014
Copyright Daimler Benz
Samtidigt bekræfter Todt: "Det er rigtigt, at der fandtes en tvist, der ikke var blevet afgjort, halo-sagen. Men den blev ikke fejet ind under gulvtæppet. Den blev dokumenteret og overvåget af vores tjenester."
I interviewet fortæller Todt mellem linjerne, at bin Sulayem ikke varetager sit som som FIA-præsident godt nok og mere er interesseret i magt end sport:
"Man kan ikke forhindre nogen i at udtale kritik eller have en anden mening. Men alt hvad jeg gjorde i min tid som præsident, blev altid godkendt af FIA’s senat og de nationale instanser."
Siden bin Sulayem er blevet præsident, er magtfordelingen gået i en helt anden retning:
Mohammed bin Sulayem er tidligere blevet kritiseret af flere interessenter og instanser i motorsport og Formel 1 for at promovere sig selv fremfor sporten. Til det udtaler Todt: "Alt det, som blev indført i min tid som præsident, er blevet vendt på hovedet."