Las Vegas GP: Kvalifikation

Formel 1-feltet er i USA. Destinationen for weekendens herligheder: Las Vegas. Pladserne til søndagens løb skal fordeles under kvalifikationen. Her er lørdagens højdepunkter fra kvalifikationen.

Saudi Arabiens Grand Prix 2023 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 18/11 2023 klokken 17:11

Formel 1-feltet er i Las Vegas, hvilket har været en stor drøm for mange Formel 1-fans i mange år. I Vegas kan man opleve alt fra verdensstjerner og muligheden for at score penge nok til at sige sit job op.

Formel 1 og Vegas er ikke nyt. Men det specielle ved dette event er, at Formel 1-organisationen selv er med til at afholde løbet. Derfor er det også hypet til at være et af årets højdepunkter.

Nu er det så nået til lørdagens højdepunkt, nemlig kvalifikationen. Første træning fik holdene ikke så meget ud af, og anden og tredje træning blev et godt miks af setup og at lære banen at kende.

Derfor bliver det også spændende at se nu, hvor holdene for alvor lukker op for posen på de 6,2 km asfalt og 17 sving. Der bliver ihvertfald fyret noget brændstof af på de enorme langsider, med hastigheder op mod 360 km/t.

Det er aften og koldt i vejret, hvilket ikke bare er synd for kørernes fingre, men også en prøvelse for de hårdt prøvede Pirelli-dæk. Dækkene kræver nemlig en vis temperatur for at komme op i optimal temperatur og få ordentligt greb i asfalten.

Dækkene til weekenden er i den blødeste ende af spektret med de hårde C3-dæk, medium C4 og bløde C5.

Carlos Sainz har allerede en straf på 10 placeringer pga. episoden under FP1, så de lovende takter fra den stejlende hingst i weekendens træninger er der taget lidt af pusten ud af. Stroll har også en femplaceringers straf.

Mercedes, McLaren, Ferrari og Red Bull virker alle stærke, og det bliver spændende at se, om Williams’ stærke topfart kan trække det britiske team fremad.

Q1:
Der er heftig aktivitet fra start. Ingen kørere har erfaring med at kvalificere sig på denne bane, så alle er helt nye i den sammenhæng. Derfor handler det om at være ude, specielt fordi banen udvikler sig hele tiden.

Magnussen er første mand, der sætter en tid. Fem minutter inde er alle 20 kørere ude på en gang

Det interessante er, at bilerne kan sætte fornuftige tider på anden omgang. Magnussen skærer 0,8 sek af sin første tid.

Ikke overraskende er Leclerc i front med Verstappen lige i hælene. Men Logan Sargeant er P3. Posen er rystet halvvejs igennem sessionen.

Norris får ødelagt sit andet forsøg, da den ene Ferrari spærrer i svinget.

Piastri kører lige til grænsen, og hans baghjul snitter barrieren. Han kan dog fortsætte, men han er nede som P11, men bliver P6 på en ren omgang.

Tsunoda får slettet sit forsøg pga track limits. Der er dog 7,5 minut igen, så japaneren har nogle forsøg endnu.

Russell får slettet sin tid pga track limits i sving 3.

Norris får slettet sin tid pga track limits i sving 8 med bare tre min. igen.

Stroll er tæt på at ramme barrieren. Formel 1 og AWS’ data viser, at Stroll er bare 1 cm fra barrieren.

Russell får slettet sin tid for track limits i sving 8.

Gult flag, Tsunoda holder stille i sving 5, men han humper videre, så sessionen fortsætter.

Der er kæmpe kø i de sidste sving, hvilket påvirker kørerne, der er på en flyvende omgang.

Ocon og Verstappen er på en flyvende omgang, da Verstappen overhaler og blokerer Ocon i sving 1. Hovedløst fra Verstappen at påvirke hans omgang, men begge kørere synes åbenbart, den anden har skylden.

Norris, Ocon, Zhou, Piastri og Tsunoda er ude.

Hamilton, Russell, Albon, Zhou, Gasly og Bottas er noteret fra Stewards, at kørerne ikke har overholdt maksimum delta-tiden. Det kan resultere i en straf.


Q2:
Der er heftig aktivitet fra start, fordi kørerne i midterfelt er under pres, fordi der kun er 15 min. til rådighed den her session til fire forsøg.

Stroll er med videre, men køreren fra nabolandet i nord har en fem placeringer straf hængende over hovedet.

Nogle af kørerne benytter en dobbelt opvarmningsomgang, hvilket tydeligt indikerer, at der er lav slidtage på den her bane, og temperaturen er lav.

Magnussen pitter efter første forsøg. De andre gange tog han to forsøg.

Mercedes har svært ved at få den rette temperatur i dækkene i løbet af en omgang, og det ser sværere ud for dem, end de havde håbet. I tredje sektor virker det til at dækkene får fat, og de hamrer sig ind i top 2.

Det skifter dog løbende i front. Leclerc, Sainz og Russell napper top tre. Dermed fortsætter de røde hingste den gode stime, de er i.

Hamilton er ude, han melder over radioen, at han ikke kunne have kørt hurtigere.
Perez er ude, det samme er Hülkenberg, Stroll og Ricciardo

Så det er overraskende, at de store teams falder på stribe.

Q3:
Heftig aktivitet igen fra start. 7/10 kørere er ude lige fra start af.

Ferrari-drengen tager forreste række fra start med Verstappen lige i hælene 0,08 sekunder efter.

Alonso laver en bremsefejl og blokerer sit højre forhjul, hvilket påvirker hans tid, til trods for han er P4.

Albon og Sargeant triller bare en omgang på deres forsøg. Derefter pitter de og satser på den ene omgang.

Verstappen kører til grænsen, og venstre hjulsæt er helt ude ved barrieren. Det melder han også over radioen, nemlig at det var tæt på.

3,5 minut tilbage og alle 10 kørere er på banen. Syv af dem er samlet i en klump, men flere kørere, inkl. Sainz, kører en dobbelt opvarmer.

Leclerc sætter ny hurtigste tid, med Sainz og Verstappen lige bagved.

Så når straffene er eksekveret, så hedder top tre Leclerc, Verstappen og Russell.

Magnussen endte på niendepladsen, men den bliver byttet ud med ottendepladsen pga. straffen.

Du kan se resultatet for kvalifikationen i tabellen herunder:

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:32.726 23
2. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:32.770 23
3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:33.104 19
4. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:33.112 22
5. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
S
1:33.239 25
6. Alexander Albon Williams Racing
S
1:33.323 21
7. Logan Sargeant Williams Racing
S
1:33.513 23
9. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.537 23
10. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:33.555 24
Udelukket efter perioden
11. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:33.837 15
12. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:33.855 14
13. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.979 17
14. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:34.199 18
15. Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
S
1:34.308 18
16. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:34.703 9
17. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:34.834 10
19. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
S
1:34.850 10
20. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:36.447 9
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Las Vegas GP: 3. frie træning Kampen om andenpladsen »