Prisfald på F1 i Las Vegas

Formel 1-løbet i Las Vegas er åbenbart ikke så populært, som arrangørerne havde håbet: Priserne på billetter og hoteller op til Las Vegas' F1-grandprix er i frit fald. Det kan der være flere årsager til.

Las Vegas . Copyright Public

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 11/11 2023 klokken 11:11

Noget kunne tyde på, at Formel 1 har satset for stort i Las Vegas – eller måske er det omvendt.

Priserne på billetter og hoteller op til Formel 1-løbet om godt en uge er i det mindste faldet ret kraftigt. Det skriver CNN.

Ifølge CEO’en for TickPick Brett Goldberg skyldes det, at interessen for Formel 1 er aftagende i USA, da der allerede har været løb i Miami og Austin, samt at Max Verstappen allerede har vundet verdensmesterskabet.

Mållangsiden op mod Sving 1 på Circuit of the Americas. USAs GP 2022Mållangsiden op mod Sving 1 på Circuit of the Americas. USAs GP 2022
Copyright Red Bull Contentpool


Desuden kan vejret også være en faktor, for det kan gå hen og blive ret koldt på en novemberdag i Nevada.

Det har betydet faldende billetpriser til løbet på de såkaldte ”grandstand”-billetter på indtil videre 35 % inden for én måned, fra 1.645 USD til 1.060. For et år siden blev disse billetter ellers sat til salg for 2.000 USD.

Priserne for at se træningerne om torsdagen og kvalifikation på fredag er også faldet voldsomt: For torsdagen er faldet på godt 50 %, dvs. fra 385 USD til 180 USD, og prisen for fredagen er faldet næsten 60 %, fra 825 USD til 342 USD.

Pitten i AustinPitten i Austin
Copyright BMF1.dk


Det er ikke kun priserne på selve løbet, der er blevet billigere, det samme gælder hotelpriserne:

Den gennemsnitlige pris for et hotelværelse pr. nat ligger på omkring 283 USD iht. Det er et fald på ca. 24 % sammenlignet med priserne for en måned siden.

Formel 1 regner med, at der vil være ca. 100.000 tilskuerne på plads i Las Vegas.

Arrangørerne regner med at, løbet vil kunne generere 1,3 milliarder USD og være ”det største enkeltstående special event i Las Vegas’ historie.”

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA afviser protest fra Haas GM vil lave F1-motorer »