Lige som man troet, at man havde set det sene Formel 1-grandprix til ende, og man kunne gå trygt i seng, kom chokket:
Lewis Hamilton og Charles Leclerc er blevet diskvalificeret fra F1-grandprixet i Austin på grund af den samme overtrædelse.
Både på Hamiltons Mercedes W14 samt på Leclercs SF-23 blev bundpladerne bedømt til ikke at være i overensstemmelse med reglementet:
Bundpladerne på begge biler overholder ikke artikel 3.5.9 i det tekniske reglement.
I dette afsnit drejer det sig om bundpladernes beskaffenhed og deres mål. Artiklen omfatter i alt 23 underpunkter og fylder næsten to sider.
Austin post sprint - Charles er bekymret
Copyright BMF1.dk
Det springende punkt er formuleringen om, at bundpladen skal være 10 millimeter tyk over hele længden (plus/minus 0,2 millimeter), når bundpladen er ny. Der accepteres en tykkelse på ni millimeter som følge af slid.
Da hverken dette var tilfældet på Hamiltons og Leclercs bil, havde FIA intet andet valg end at diskvalificere de to kørere.
Lando Norris (McLaren) arver dermed andenpladsen fra Hamilton, mens Carlos Sainz (Ferrari) slutter som nr. 3.
Logan Sargeant, Williams F1
Copyright Williams F1
Længere nede i feltet betyder diskvalifikationen, at Alexander Albon og Logan Sargeant får point. Dermed henter Sargeant sine første point i sin Formel 1-karriere.