Christian Horner har været en ombejlet mand den senere tid. Først fyldte spørgsmålene omkring De Vries, så fordi Perez underpræsterer, og så var det om Ricciardos comeback. Og senest går spørgsmålene så på, om Ricciardo skal have Perez’ sæde i 2024.
Der er ikke nogen tvivl om, at Daniel Ricciardo sigter efter et Red Bull-sæde, det erkender Ricciardo selv blankt, og det indrømmer Christian Horner også under pressemødet i Belgien, hvor BMF1.dk deltog.
“Grunden til, at Daniel blev bragt tilbage i sædet, er ikke, fordi han har langsigtede ambitioner om at være AlphaTauri-chauffør i de næste fem år.”
“Du ved, han ser det som den hurtigste vej til at komme tilbage til et konkurrencedygtigt sæde.”
“Og jeg tror, du ved, at hans mål tydeligvis er et Red Bull Racing-sæde i 2025, når vi åbenbart har en ledig stilling,” siger Christian Horner.
Det Horner hentyder til er, at Perez’ kontrakt med Red Bull udløber i slutningen af 2024.
De fleste rygter går dog på, at Red Bull måske har i støbeskeen, at erstatte Perez med Ricciardo, hvis Perez fortsætter sin nedtur, og Ricciardo holder gaspedalen i bund.
Japans Grand Prix 2018. Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool
Lige nu holder Red Bull fokus på at bakke op om Sergio Perez, så han kan præstere optimalt igen. “Nogle har brug for en arm om skulderen, nogle har brug for et spark op i numsen,” siger Christian Horner.
“Du ved, Checo er helt sikkert armen om skulderen typen af karakter. Og jeg tror, at vi bare gør vores bedste for at støtte ham som et hold, du ved, for at give ham hjælpen til at opnå det, vi ved, han er i stand til.”
Horner skyder dog idéen ned, at Ricciardo kan køre for Red Bull i 2024, og han erkender, at de har andre planer med australieren. Planen med Ricciardo er ikke med henblik på et Red Bull sæde i 2024. Planen er, at Ricciardo skal bevise sine evner i 2023 for at beholde AlphaTauri-sædet i 2024.
Horner er dog åben overfor idéen, at Ricciardo skal køre for Red Bull i 2025 - men ikke før.
“Men det ville, du ved, selvfølgelig være meget tydeligt, at AlphaTauri-kørere, og Toro Rosso før det, er blevet placeret der for at udvikle dem som potentielle Red Bull Racing-kandidater, og Daniel er meget bevidst om det, og det er hans mål, men det ville ikke være før 2025.”
Dog skal man aldrig sige aldrig i Formel 1.