Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 27/5 2023 klokken 17:05
Danske Frederik Vesti viste i går hvordan det skal gøres, da han satte sin Formel 2 racer på førstepladsen i kvalifikationer til Formel 2 sprintløbet. I Formel 1 var der også drama til det sidste da fire kørere var i spil til den vigtige første startplads i Monte Carlo.
Q1
Q1 havde dagens første røde flag efter et par minutter. Red Bulls Sergio Perez kom for hurtigt ind i det første sving, og ramte barrieren samme sted som Alex Albon havde sat sin racer i 2. frie træning i går.
Mexicaneren har dermed sidste startplads i morgen og vil få meget svært ved at få point hjem fra Monaco.
Q1s sluttede desværre med at begge Haas-racere udgik, så Kevin Magnussen må tage til takke med 17. pladsen i morgen.
Q2
Q2 var u-dramatisk, kun med de sædvanelige bump mod autoværnet fra diverse kørere. Værst gik det ud over Lando Norris som måtte halte tilbage til pitten for at få skiftet nogle dele på venste forhjulsophæng. Alligevel formåede han at være 9. hurtigst og dermed videre til Q3.
Lewis Hamilton er ikke ubetinget imponeret over det nye design på Mercedes-raceren. Hamilton meldte flere gange tilbage at raceren var svært at køre, og han var nær ikke kommet med til Q3 pga en udskridning på sin næstsidste hurtige omgang.
Q3
Sidste session startede flyvende med størstedelen af racerne klar i pitlane til at komme ud på en hurtig omgang med det samme.
McLarens mekanikere nåede kun lige akkurat at få Lando Norris's racer klar til at komme ud. Alligevel sluttede britten på 10. pladsen - til syneladende fordi han blev blokeret af Charles Leclerc. Måske er der en straf på vej til monegaskeren?
Der var et intenst drama om pole position til det sidste. Først var det Esteban Ocon som satte sit livs omgang og kortvarigt havde pole position. Leclerc fik dog hurtig spoleret drømmen ved at forbedre sin tid. Dernæst var det Fernando Alonso som satte en fantom-tid i Aston Martin raceren. Til sidst var det så kun Max Verstappen som kunne ødelægge det for Aston Martin.
Trods to gule (ikke en personlig forbedring, red.) sektortider, lykkedes det hollænderen at sætte en stærk tredje sektor og få hurtigste tid af alle. Dermed bliver Verstappen også favorit til at vinde løbet i morgen på den snævre bane, hvor overhalinger er nærmest umuligt.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)