Efter BMW valgte at ophæve deres samarbejde med Williams F1 og flere af holdets sponorere besluttede sig for at følge dette eksempel, var der mange der dømte Frank Williams ude.
Men det ville Frank Williams ikke finde sig i og indgik hurtigt en aftale med Cosworth, der ikke længere skulle levere motorer til Red Bull.
Tilmed har Sir Frank formået, at tiltrække flere stærke sponsorere til holdet, der nærmest ser ud til at komme styrket ud af den svære situation.
Cosworth, der har en meget stor erfaring med V8 motorer, har lovet Williams, at de vil levere dem, de bedste motorer man vil kunne finde i 2006 feltet. Noget af en opgave at påtage sig, men slet ikke umulig.
Det betyder så også, at Williams angiveligt ikke skal bekymre sig alt for meget om den del, men bruge alle resurser på deres design, som ser ganske heldigt ud.
Mark Webber og Nico Rosberg
Mark Webber skal i år, bevise at han er den store stjerne alle hele tiden har sagt, mens Nico Rosberg, skal ud og bevise, at han er kommet til Formel 1, fordi han fortjener det og ikke kun fordi han har en far, der mener han har fortjent det.
Men selv om det meste ser ganske lovende ud for Williams lige nu, så er der meget der stadig kan gå galt. Det sammenholdt med, at vi ikke rigtigt ved hvor gode de andre hold er, betyder at vi går endnu en super spændende sæson i møde, hvor verdensmesteren næppe bliver udpeget efter få løb.