• Forside

Officielt: Williams bekræfter Karthikeyan

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 27/1 2006 klokken 11:01

Williams har netop officielt bekræftet teamets fjerde kører for 2006-sæsonen, og det bliver en inder ved navn Narain Karthikeyan.

Det er nu officielt bekræftet, at WilliamsF1’s fjrde kører på gridden bliver den tidligere Jordan-kører Narain Karthikeyan. Inderen vil dog ikke komme til at køre under fredagens træning, idet denne rolle er tiltænkt Alex Wurz.

”Narains korte periode i bilen i december, hvor han bidrog med værdifuld feedback, gjorde et meget godt intryk på vores ingeniører,” udtaler Sir Frank Williams.

”Når man samtidig tager hans GP-deltagelse og testkørsler i betragtning, så bliver det til stor fordel for os. Så jeg er glad for nu at kunne bekræfte beslutningen formelt,” slutter Williams.

Karthikeyan er ikke overraskende selv meget glad for aftalen: ”Det har taget et stykke tid at få afgjort hvad jeg skulle lave i 2006, men efter at have testet for Williams sidst på året, så er det den bedste mulighed for mig, og jeg er meget glad for at vi endelig officielt kan bekræfte det i dag.”

”Jeg ser frem til at teste FW28 og dermed bidrage til Williams’ konkurrenceevne i denne sæson,” slutter Narain Karthikeyan.

Bekræftelsen er samtidig et foreløbigt exit til Nicolas Kiesa, der endnu engang må se et F1-sæde forsvinde ned af langsiden.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.