Miamis GP - Kvalifikationen LIVE: Perez på pole

Her kan du følge kvalifikationen til Miamis Grand Prix, som er det ene af tre Formel 1-events på amerikansk asfalt i denne sæson. Denne gang med en dansker i en af hovedrollerne.

Miamis GP . Copyright Ferrari Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/5 2023 klokken 21:05

Så er vi ankommet til Florida, nærmere bestemt Miami i USA, hvor sæsonens første amerikanske Formel 1-event afvikles. Senere kommer Austin i Texas samt debuten for Las Vegas i Nevada.

Tilbage til Miami, hvor den første træning havde begge Mercedes-kørere i front med George Russell på P1 og Lewis Hamilton på P2. Der var lidt go'e gamle dage over den træning.

Få timer senere kom vi tilbage til virkeligheden, hvor Max Verstappen, Red Bull, i FP2 var hurtigst fulgt af Carlos Sainz og Charles Leclerc, begge Ferrari. P3 blev indtaget af søndagens GP-vinder, Sergio Perez.

I FP3 her til morgen var Verstappen igen hurtigst og denne gang fulgt af Charles Leclerc, Sergio Perez og Carlos Sainz. Interessant nok indtog Esteban Ocon P5 og Pierre Gasly P6.

Kevin Magnussen i MiamiKevin Magnussen i Miami
Copyright Haas F1 - LAT Photo


Kevin Magnussen sluttede sine træninger på henholdsvis P13, P12 og og P11, så skridt for skridt for forbedringer for den danske Haas-kører. Teamkammeraten Nico Hülkenberg sluttede sine træninger på henholdsvis P9, P17 og P8.

Vi starter vores LIVE-dækning kl. 22.00 dansk tid.

Vejret: Tørt
Lufttemperatur:
Asfalttemperatur: 46 gr.

Q1
Alex Albon i Williams er første mand på banen. Kort efter følger teamkammeraten Logan Sargeant. Kort efter følger Valtteri Bottas, Yuki Tsunoda, Guanyu Zhou og Nico Hülkenberg.

Efter de første omgange er Max Verstappen hurtigst fulgt af Lando Norris.

Med 13 minutter tilbage er Kevin Magnussen hurtigst mens Nico Hülkenberg foretager en feberredning i den anden Haas og er på P11.

10 minutter tilbage og Sergio Perez er nu hurtigste mand fulgt af Charles Leclerc, Max Verstappen, Carlos Sainz, Pierre Gasly og Guanyu Zhou.



Kevin Magnussen med en fin omgang og ind på P5, mens Lewis Hamilton er ved at kollidere med en langsomt kørende Magnussen og derfor er ved at klippe barrieren og kører derfor i pit. Hændelsen efterforskes efter sessionen.

Med 6 minutter tilbage er stillingen forrest:

1. Sergio Perez
2. Charles Leclerc
3. Max Verstappen
4. Fernando Alonso
5. Kevin Magnussen

Uhps, Guanyu Zhou tæt på at kollidere med en Mercedes.

5 minutter tilbage og Max Verstappen er nu på P1 fulgt af Sergio Perez, Charles Leclerc og Carlos Sainz.

I farezonen er følgende kørere:

16. Logan Sargeant
17. Alex Albon
18. Yuki Tsunoda
19. Lando Norris
20. Nyck de Vries

3 minutter tilbage og Nico Hülkenberg er på P4, Kevin Magnussen på P13.

Kevin Magnussen op på P4 med kun 1 minut tilbage mens Lando Norris er ude.



Tiden er gået og Q1 sluttede således:



Ude er Norris, Tsunoda, Stroll, Piastri og Sargeant.

Vi venter på Q2.

Q2
Der er taget hul på de næste 15 minutter og Max Verstappen er første mand ude på banen. Så følger Sergio Perez i den anden Red Bull.

Verstappen hurtigst med 1.27.110.

10 minutter tilbage og bag Verstappen kommer Sergio Perez, Fernando Alonso, Esteban Ocon, Pierre Gasly, Nico Hülkenberg og Kevin Magnussen.

Begge Haas-biler er foran begge Mercedes-biler. Ret usædvanligt skue.

Med 5 minutter tilbage skrubber Sergio Perez barrieren og sender beskeden til pitvæggen.

3 minutter tilbage og Magnussen er i farezonen. Hülkenberg er lige foran på P11.

Magnussen på sin outlap.

I mellemtiden er Charles Leclerc på P1.

1 minut tilbage... og Magnussen kommer ind på en foreløbig P7.

Tiden er gået med en mindre sensation: Lewis Hamilton slutter på P13 og er dermed ude. Det samme er Nico Hülkenberg, som slutter på P12.



Dermed er følgende kørere ude efter Q2: Albon, Hulkenberg, Hamilton, Zhou og de Vries.

Men Magnussen er videre til Q3:



Og sådan sluttede Q2:

1. Verstappen, Red Bull
2. Leclerc, Ferrari
3. Alonso, Aston Martin
4. Sainz, Ferrari
5. Perez, Red Bull
6. Ocon, Alpine
7. Bottas, Alfa Romeo
8. Gasly, Alpine
9. Magnussen, Haas
10. Russell, Mercedes

Også interessant at begge Alpine er med i Q3.

Vi venter på Q3.

Q3
Med de sidste 12 minutter tilbage ruller bilerne ud på Miamis asfalt.

Max Verstappen har nogle dramatiske øjeblikke med 'track limits' og vil få slettet sin omgangstid.



Sergio Perez derimod er nu hurtigst med Fernando Alonso og Pierre Gasly efter.

Kevin Magnussen kommer ind på en foreløbig P3, mens Charles Leclerc har en bremsefejl og indtager en foreløbig P7.

Kun Carlos Sainz og Esteban Ocon er på banen.

5 minutter tilbage og samtlige biler er i garagen, hvor der gøres klar til den afgørende, flyvende omgang.

Charles Leclerc er første mand og meddeler kort efter, at han har ramt barrieren. Frederic Vasseur ser bekymret ud.

Og med god grund. Få sekunder senere rammer Leclerc for alvor barrieren, spinner og sender Ferrarien i væggen på det store afkørselsområde.



Med Leclercs afkørsel stopper sessionen, fordi der kun mangler 1,5 minut, og dermed er Red Bulls Sergio Perez endnu engang på pole fulgt af Fernando Alonso, Carlos Sainz og... Kevin Magnussen.

Overraskende skal Max Verstappen starte morgensdagens grandprix på P9 og George Russell på P6.

Så stor glæde hos Red Bull, Aston Martin OG hos Haas.



Og igen med Fernando Alonso på forreste startlinje



Og den ene side af Red Bulls gaarge er også meget tilfredse:



Den uofficielle startgrid ser herefter således ud (bemærk venligst: med en dansk F1-kører på P4 og dermed anden startrække)



Hermed slutter vores dækning af kvalifikationen til Miamis Grand Prix.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1:26.841 20
2. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:27.202 19
3. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1:27.349 18
4. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:27.767 19
5. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
1:27.786 20
6. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:27.804 20
7. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:27.861 19
8. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:27.935 20
9. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
0:00.000 15
Udelukket efter perioden
11. Alexander Albon Williams Racing
P
1:27.795 15
12. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
P
1:27.903 15
13. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:27.975 15
15. Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri
P
1:28.395 16
16. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:28.394 8
17. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:28.429 10
18. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:28.476 8
19. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
1:28.484 9
20. Logan Sargeant Williams Racing
P
1:28.577 10
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Miamis GP: 2. Frie træning Miamis GP: Løbsresumé »