På den nyrenoverede Catalunya bane, har de fleste teams idag mandag, påbegyndt den næstsidste test før det for alvor går igang om godt en måneds tid.
Og Felipe Massa har brug for al den hjælp han kan få. I hvert fald nåede han dårligt nok ud af pitten, før han kom i problemer.
Den nye F2007, som teamet har meget store forventninger til, nåede ikke engang en hel omgang, før der gik ild i motoren. Massa sprang ud af bilen og der var hurtigt marshalls til at slukke ilden.
Vi kan desværre ikke vise billeder af F2007 med ild i r****, så her er Felipe Massa på Jerez
Hvad der er gået skævt, vides endnu ikke. Massa´s teamkollega Kimi Räikkönen var også ude og lufte bilen idag, men det er indtil videre gået problemløst.
Ferrari´s testkører Marc Gene, har udtalt, at man bør vente og se tiden an."Selv uden Schumacher, er Ferrari er stadig Ferrari og Kimi er en stor kører," udtaler Gene. Dermed dementerer Gene, at Ferrari har problemer.
"Nogle ting har ændret sig, men jeg tror ikke det er blevet bedre for de andre," fortsætter Gene."På samme tid sidste år, var vi ikke på samme høje niveau som vi er nu, så vi håber at starte sæsonen på samme niveau som de andre," insisterer Marc Gene.