Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 3/3 2023 klokken 17:03
Aston Martin var efter vintertesten blevet udråbt som ny konkurrent til de tre topteams Red Bull, Ferrari og Mercedes.
Bedømt ud fra anden træning, kunne det godt ligne at Alonso og Aston Martin kan kæmpe med om de øverste placeringer, da spanieren sluttede sessionen som hurtigste mand.
Stroll i den anden garage, der kører sine første kilometer i Aston Martin-raceren, efter han brækkede håndleddet i vinterpausen, kørte sjettehurtigste tid med 0.543. op til Alonso.
Verstappen, der går ind til denne sæson som favorit til at vinde verdensmesterskabet sluttede træningen på andenpladsen tæt forfulgt af teamkollegaen, Pérez.
Leclerc havde lidt problemer med koblingen, men det forhindrede ikke Ferrari-køreren i at køre fjerdehurtigste tid med 0.460 op til Alonso. Sainz gjorde intet væsen af sig, da han endte på P14.
Hülkenberg viste prøver på, at han ikke helt har mistet farten endnu, selvom at han ikke har kørt fast i Formel 1 siden 2019-sæsonen. Tyskeren formåede at køre femtehurtigste tid.
Magnussen lavede en fejl i sving 8, som betød at danskeren sluttede nede på P16.
Mercedes går ikke ind til Bahrain-weekenden med høje forventninger og resultatet i dagens anden træning gav dem ikke mere at smile af.
Mercedes-kørerne sluttede henholdsvis P8 og P13 med Hamilton som den hurtigste af de to.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)