Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/1 2023 klokken 14:01
Var sidste års nedtur for Mercedes, blot starten på den helt store nedtur for det sejrs vante hold?
Det er der efterhånden mange der mener.
Ikke alle kan betegnes som upartiske, herunder Red Bull rådgiver Dr. Helmut Marko, der er ude o sige, at han ser skiftet for James Vowles, der rykker til Williams som hold chef, som et tegn på, at der er opbrud på holdet.
Mercedes' egen chef, Toto Wolff, er modsat helt rolig og siger, at de udskiftninger der har været på holdet hen over vinteren, ikke er et problem, men et tegn på sundhed for holdet, der er i konstant udvikling.
Marko holder dog fast og udtaler, at Vowles skifte ti Williams, ikke er for at lave et Mercedes B hold, men et tegn på at han ville videre og at Toto Wolff stod i vejen for hans ambitioner.
Det er heller ikke kun Vowles der skifter til Williams, han har også flere mekanikere med sig, der gerne vil prøve lykken et andet sted og prøve på at vise, at det er dem der gør forskellen.
Det bliver interessant at se hvad Williams kan med deres nye line-up i ledelsen og om Mercedes kan modbevise rygterne og komme stærkt tilbage i 2023.