Mazepin crasher festen og spinner - plader…

Russiske Nikita Mazepin kommer heller ikke til at køre Formel 1 i 2023 – på trods af, at han endnu ikke har opgivet håbet om at vende tilbage til Formel 1. Så nu crasher russeren festen…

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 7/11 2022 klokken 18:11

Måske var den tidligere Haas-kører godt klar over, at han næppe ville få foden indenfor i Formel 1-verdenen i 2023, efter han fik fyresedlen af Günther Steiner.

Så Nikita Mazepin har fået et nyt job: Nikita Mazepin spinner plader som DJ – det oplyser russeren selv på sin Instagram-profil.

Opslaget er ledsaget af en tekst (på russisk):

"I år har jeg måttet sige farvel til Formel 1 for en stund. Men for at kunne være åben over for noget andet, er det vigtigt, at man affinder sig med tilbageslag og vanskeligheder. Når én mulighed for at realisere sig selv er spærret, skal man søge efter en anden.”

”Det er første gang, at jeg står over for jer i denne rolle. Det er fantastisk at opdage nye sider af sig selv og kunne finde udviklingsmuligheder i sine egne projekter."

Nikita Mazepin. Præsentationsbillede fra Haas F1.Nikita Mazepin. Præsentationsbillede fra Haas F1.
Copyright Haas F1


Til sidst i opslaget linker Mazepin til sit agenturs Instagram-side (the.99.party). Her kan man se flere billeder fra en halloween-fest, som Nikita Mazepin arrangerede, hvis man har lyst til det.

Der findes ingen konkrete oplysninger om Mazepins playliste, men man kunne forestille sig, at David Bowies ”Always crashing in the same car” eller The Beatles med ”Drive my car” burde være oplagte kandidater.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel afviser ikke comeback FIA lover færre sort-orange flag »