Leclerc: Ny motor, ny straf

Hvis Charles Leclerc og Ferrari vil gøre sig forhåbninger om at vinde verdensmesterskabet i år, skal der ske noget drastisk nu. At starte sidst i Belgien hjælper ikke vildt meget…

Aserbajdsjans Grand Prix 2022 . Copyright Ferrari

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 26/8 2022 klokken 14:08

Det er næppe den bedste start på anden halvdel af Formel 1-sæsonen for Ferraris Charles Leclerc:

På grund af en ny motor bliver Ferrari-køreren nødt til at tage en straf og starte sidst, når Belgiens F1-grandprix går i gang på søndag.

Selv om der er gode muligheder for at overhale på Spa-Francorchamps-banen, så får Charles Leclerc sandsynligvis vanskeligt ved at tage point fra Max Verstappen, der har et forspring på små 80 point i den samlede stilling.

Alligevel kan det give god mening at tage straffen på denne bane, da der trods alt er bedre mulighed for at overhale på Spa end på Zandvoort – og her vil Leclerc så have en mere frisk og opdateret motor.

Belgiens Grand Prix 2019. Charles Leclerc vinder Ferraries første sejr i 2019Belgiens Grand Prix 2019. Charles Leclerc vinder Ferraries første sejr i 2019
Copyright Ferrari


På trods af den store afstand op til Verstappen i mesterskabet, har Leclerc dog ikke opgivet at vinde verdensmesterskabet i år.

Charles Leclerc vandt sit første Formel 1-løb i 2019 i netop Belgien.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Breaking: Alfa Romeo forlader Formel 1 Belgiens GP: 1. frie træning »