Ny løbsingeniør til Kevin

Formel 1-sæsonen er ved at komme op i gear igen – og danske Kevin Magnussen må også indstille sig på et par mindre personalemæssige ændringer hos Haas-teamet.

Emilia Romagnas Grand Prix 2022 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/8 2022 klokken 13:08

Kevin Magnussen får en ny løbsingeniør ved sin side – eller rettere sagt i ørerne - når Belgiens Formel 1 starter denne uge. Det skriver bl.a. mediet GPFans.com.

Ed Regan, som indtil nu har arbejdet som løbsingeniør for Magnussen, forlader Haas ved udgangen af året, og han vil heller ikke være til stede ved løbene længere.

Derfor har Haas fundet en midlertidig afløser for Ed Regan: Det bliver Dominic Haines, der skal guide Kevin igennem løbene på Spa, Zandvoort og Monza.

Frankrigs Grand Prix 2022. Kevin Magnussen inden løbetFrankrigs Grand Prix 2022. Kevin Magnussen inden løbet
Copyright Haas F1


Dominic Haines har tidligere arbejdet med Romain Grosjean og Nikita Mazepin, hvis der er nogen, der husker ham…

Fra Singapores grandprix vil Haas have fundet en permanent afløser for Regan. Hvem det bliver, vides endnu ikke.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HAAS klar til at hyre Ricciardo Ricciardo færdig hos McLaren »