Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/8 2022 klokken 08:08
Fernando Alonso, der er Formel 1 feltets ældste kører, indgik lige inden Formel 1 sommerferien, en flerårig aftale med Aston Martin, der manglede et stort navn på holdet, efter Sebastian Vettel meldte ud, at denne sæson, ville blive hans sidste.
Alonso udtaler til spansk medie, at han kæmpede hårdt for at komme tilbage til Formel 1, i tiden uden et sæde.
Efter det lykkedes, har det været en kamp at finde frem til toppen, hvor han mener han hører hjemme, hvilket han til dels mener er lykkedes, ud fra det materiel han har til rådighed.
Han tror, til trods for Aston Martins resultater, at han har bedre chance der, til at komme helt til tops, end hvis han blev hos Alpine.
"Det har været en udfordrende tid, både personligt og fysisk, men jeg føler at jeg er et godt sted nu, og er glad for den kontrakt jeg har tegnet med et andet hold," udtaler Alonso.
Spurgt ind til, om han de næste to år hos Aston Martin så vil være hans sidste svarede han:
"Det er ikke til at sige. Jeg er klar over, at jeg naturligvis har en udløbsdato, men lige nu har jeg det godt og er et godt sted i mit liv. Formel 1 er mit liv, men om jeg fortsat kan præsterer på højeste plan om to år, ved vi meget mere og til den tid."
Alonso understregede med det samme, at skulle han føle, at han ikke har det der skal til for at kører i Formel 1 om to år, vil han trække sig, men han vil aldrig trække sig fra motorsport, som er hans liv.