Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/8 2022 klokken 08:08
Daniel Ricciardo har aldrig fundet sig helt til rette hos McLaren, selvom han er den seneste til at vinde for holdet.
Samtidig har Alpine reserven og landsmanden, Oscar Piastri, banket så hårdt på døren til Formel 1, at han, efter alt at dømme, formår at skubbe Daniel Ricciardo ud af sædet.
Det betyder at Ricciardo, ser ud til at stå uden et sæde, efter denne sæson. Nok med en stor pose penge, men altså ikke et sæde.
De fleste har sat ham i forbindelse med det ledige sæde hos Alpine, som Piastri åbenbart ikke vil have, men nu melder Gunther Steiner sig ind i kampen og udtaler, at han sagtens kunne se Ricciardo køre for HAAS.
HAAS lader ikke til at være synderligt interesseret i at beholde Mick Schumacher, der ødelægger for meget og fortsat ikke viser det, som man havde forventet af ham på banen, efter hans sejr i Formel 2.
Det betyder, at de gerne så ham rykke over til Alpine, der har bedre ressourcer til at håndtere Schumacher, samtidig med at Ricciardo så kan tage det efterladte sæde hos dem.
Skulle det lykkes, ville det være noget af et scoop for HAAS og det vil give Kevin Magnussen en bedre mand, at måle sig mod. Men det er nok mest af alt ønsketænkning fra Steiners side.