Der har på det seneste været problemer med Formel 1-fans opførsel til grandprixerne, især under Østrigs F1-grandprix, hvor vold og overgreb blandt F1-fans trak store overskrifter.
Erfaringerne med dårlig opførsel fra fans har bl.a. fået det officielle F1 og FIA til at introducere programmet
Drive It Out, som har til formål, at få fans til at opføre sig hensynsfuldt og ordentligt.
Max Verstappen foran Charles Leclerc og Carlos Sainz. Østrigs GP 2022
Copyright Red Bull Contentpool
I kølvandet på de dårlige erfaringer indfører
arrangøren af Belgiens F1-grandprix nu et adfærdskodeks, så man undgår ubehagelige situationer både på og uden for banen:
Det bliver bl.a. forbudt at medbringe røgblus til Belgiens grandprix. Under Østrigs F1-grandprix havde især Max Verstappens fans orange røgblus med, der til dels hæmmede kørernes udsyn.
Desuden må man ikke medbringe glasflasker, alkohol, droner, fyrværkeri, griller og selvsagt våben til løbet.
Dyr er heller ikke velkomne, medmindre der er tale om førerhunde – og så selvfølgelig Hamiltons hund Roscoe…
Tyrkiets Grand Prix 2020. Lewis Hamilton vinder løbet og sit syvende VM. Roscoe fejrer med Hamilton og teamet
Copyright Mercedes AMG
Det kan i øvrigt være sidste gang i længere tid, at Formel 1 gæster Belgien, da Spa-Francorchamps-banen endnu ikke er bekræftet for det næste eller de kommende år på F1-kalenderen.