Endelig: Nyt motorreglement fra 2026

FIA har langt om længe godkendt det nye motorreglement for 2026, hvilket formelt set giver grønt lys for Porsche og Audi i Formel 1. Desuden ændres reglementet allerede i år, så bilerne ikke hopper og springer længere…

Mercedes AMG fabrikken . Copyright Mercedes AMG

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 17/8 2022 klokken 09:08

Rammebetingelserne for de nye Formel 1-motorer har været besluttet i et par uger nu, men nu er det også blevet bekræftet af FIA:

Formel 1 fortsætter med de velkendte 1,6 liters V6-motorer, men MGU-H forsvinder, og i fremtiden skal der anvendes komplet bæredygtigt brændstof.

FIA forklarer, at det nye motorreglement er baseret på fire søjler:

For det første vil man sørge for, at der stadig er et „show“ i Formel 1 og ønsker at fortsætter med V6-motoren, som vil have samme effekt.

Fra FIA’s side ønsker man også at sikre konkurrencen mellem alle producenter og undgå en for stor forskel i effekten hos de forskellige motorproducenter.

Bahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben SulayemBahrains Grand Prix 2022. Max Verstappen P2. Med FIA præsident Mohammed Ben Sulayem
Copyright Red Bull Contentpool


Samtidigt bliver drivlinjen teknisk set mindre kompleks, da MGU-H bortfalder – hvilket var et krav fra Volkswagen-gruppen.

Motorerne skal drives af brændstof, der er 100 % bæredygtigt, og 50 % af energien skal være elektrisk.

Desuden vil der i fremtiden også være et budgetloft for motorerne, der kommer til at gælde fra den 1. januar 2023: I perioden fra 2022 til 2025 lægges der et loft på 95 millioner US-dollars, men fra 2026 stiger den dog til 130 millioner US-dollars – dog eksklusiv omkostninger til marketing, arbejder på de nuværende power-units og leveringer til kundeteams.

Den fjerde søjle er i følge FIA, at de nye regler skal være "attraktive for nye motorproducenter".

Derudover har FIA besluttet planlagte ændringer for F1-bilernes bund i 2023 for at undgå det såkaldte porpoising-problem:

I det kommende år hæves undervognens kanter og diffusor med 15 millimeter, og kanterne gøres mere stive for at undgå, at de bøjer og dermed skaber vibrationer.

McLaren bundMcLaren bund
Copyright Bil Magasinet BMF1


Men allerede fra det næste F1-grandsprix i Belgien i år vil reglerne blive ændret, så målingen af tykkelsen for hullerne af bundens såkaldte planke og “skids” (eller “glidesko”) redefineres.

Derudover vil der fra næste sæson gælde nye regler for den såkaldte halo. De nye regler er en direkte følge af Guanyu Zhous ulykke på Silverstone for at gøre halo’en mere sikker.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA går ind i Piastri konflikten Binotto under stort pres »