Har F1 solgt sin sjæl?

F1-bossen Stefano Domenicali reagerer på påstande om, at Formel 1 er blevet pengegrisk og er ligeglade med sportens kernefans og traditioner. Italieneren langer især ud efter de tyske motorsportsarrangører.

Stefano Domenicali . Copyright Ferrari

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 18/8 2022 klokken 09:08

Saudi-Arabien, Qatar, Abu Dhabi, Bahrain og Aserbajdsjan...

Det er ikke nødvendigvis lande med den største motorsports- eller F1-tradition, som i løbet af de sidste år er kommet på Formel 1-kalenderen. Til gengæld er baner som Spa Francorchamps og Monaco i reel fare for at forsvinde fra F1-kalenderen.

Det har fået flere fans til at påstå, at det officielle Formel 1 og Liberty Media kun er interesseret i penge og har solgt Formel 1’s sjæl.

Den påstand prøver Stefano Domenicali nu at imødegå i et interview med tyske medie Sport Bild:

„Penge er altid vigtigt. Også for os. Men vi kigger ikke kun på pengene, den samlede pakke skal være i orden. Hvis vi kun ville kigge på kontoen, ville Formel 1-kalenderen se meget anderledes ud”, udtale Domenicali til „Sport Bild“.

„Jeg sælger ikke Formel 1’s sjæl“, siger italieneren vider. „Det er den normale udvikling. Vi åbner os for hele verdenen.“

Charles Leclerc. Saudi-Arabiens GP 2022Charles Leclerc. Saudi-Arabiens GP 2022
Copyright Ferrari Media


Her mener Domenicali især de føromtalte lande som Saudi-Arabien, Qatar, Abu Dhabi, Bahrain og Aserbajdsjan. Argumentet er velkendt:

"Vi [Formel 1] sørger for det spotlight, som gæstgiveren vil præsentere sig i. Der findes allerede første succeshistorier: I Saudi-Arabien har kvinder fået lov til at køre bil for fire år siden,” udtaler Domenicali.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til kvinderne i Saudi-Arabien.

Problemet er bare, at argumentet med de forbedrede menneskerettigheder og positive samfundsudviklinger takket være sport ikke holder.

Det mener den tyske filosof Tobias Arenz, der over for det tyske medie RTL udtaler, at sportsarrangementer aldrig har ført til bedre forhold for befolkningerne:

„Måske er dette håb [om at sport kan forbedre menneskerettighederne for befolkningen] også alvorligt ment, men virkeligheden er bare en anden. Det bedste eksempel er OL i Peking 2008. De Olympiske Lege har ikke ligefremt ført til, at der er kommet færre repressalier [over for befolkningen]. Der er til gengæld kommet flere fængslinger eller tvangsflytninger. Jeg kender ikke et eneste sportsevent, der mellemfristet eller langfristet har ændret forholdene.“

Tunge skyer over Tysklands grand prixTunge skyer over Tysklands grand prix
Copyright BMF1


De tyske motorsportsfans og -medier er især sure over, at Formel 1 ikke får lov til at køre i Tyskland i 2023, men det gider Domenicali ikke høre på:

"Hvis det ikke er mig selv der ringer, så hører eller ser jeg intet fra Tyskland. De taler og taler, men der kommer ingenting på bordet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det den dag i dag ikke er muligt, at få en forretning op at stå i forbindelse med et grandprix", forklarer Domenicali.

Et af problemerne er de høje udgifter, der er forbundet med at afholde et F1-løb. Formel 1 kan eller vil ikke afholde alle udgifter for at køre i Tyskland, Belgien, Frankrig eller andre lande, udtaler Stefano Domenicali.

Til gengæld er det nemmere for lande som Saudi-Arabien, Qatar, Abu Dhabi, Bahrain og Aserbajdsjan at afholde Formel 1-løb, da arrangøren har staten til at bakke økonomisk op om et prestigeprojekt som Formel 1.

Menneskerettigheder eller ej.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Binotto under stort pres Alonso: Jeg slår andre ihjel »