Intern kommunikation i et firma er altafgørende, hvis man vil have succes i erhvervslivet.
Det gælder også inden for Formel 1, men meget tyder på, at der ikke var videre god kommunikation mellem Fernando Alonso og Alpine-teamet.
Alpines teamchef Otmar Szafnauer indrømmer over for
motorsport.com, at han hørte om Alonsos skifte til Aston Martin for første gang i den officielle pressemeddelelse fra netop Aston Martin.
Det skal ses i lyset af, at Fernando Alonso efter Sebastians Vettels udmelding om at stoppe i Formel 1 ved udgangen af denne sæson ellers udtalte, at Alpine var hans topprioritet for næste sæson.
Sebastian Vettel og Otmar Szafnauer (th)
Copyright Aston Martin
Otmar Szafnauer fortæller lidt om forløbet i forhandlingerne med Alonso:
“Der var kun et par mindre punkter, der skulle forhandles om, og han [Alonso] fortalte, at hans advokat ville kontakte os. Det troede jeg på.”
“Og derefter, før han gik, aftalte jeg med ham, at vi snart skulle til at skrive under. Og han sagde: ‘Ja, du behøver ikke være bekymret, jeg har ikke skrevet under hos andre.’”
Men det var måske en sandhed med modifikationer fra Alonsos side...
Dermed får Lance Stroll den dobbelte F1-verdensmester Alonso som teamkammerat næste, mens Alpine skal på udkig efter en ny kører.