McLaren: Ricciardo skuffer

På trods af en sejr på Monza for McLaren sidste år har Daniel Ricciardos tid hos McLaren langt fra været en dans på roser. Nu siger Zak Brown direkte, at australieren har skuffet teamet.

Fredag Daniel Ricciardo Bahrain . Copyright McLaren Media - Motorsport Images / Steven Tee

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 25/5 2022 klokken 10:05

Australske Daniel Ricciardo er i mange år blevet regnet for at være en af de bedste Formel 1-kørere i feltet og en måske kommende verdensmester.

Men hans tid hos McLaren har ødelagt hans gode ry og rygte – og McLaren udtaler nu for første gang kritik af deres stjernekører:

I Skys Any Driven Monday udtaler McLaren-chefen Zak Brown direkte, at Daniel Ricciardo ”ikke lever op til teamets forventninger”:

"Bortset fra [Ricciardos sejr på] Monza og et par andre få løb har han generelt hverken levet op til sine egne eller vores forventninger, som vi havde håbet.”

Zak Brown nyder en 'shoey' på Monzas sejrspodium, hvor Daniel Ricciardo (tv) stod øverst. Italiens GP 2021.Zak Brown nyder en 'shoey' på Monzas sejrspodium, hvor Daniel Ricciardo (tv) stod øverst. Italiens GP 2021.
Copyright McLaren Media - Motorsport Images


Grunden er i følge Zak Brown, at australieren med det brede smil ikke føler sig hjemme i sin McLaren-racer:

"Daniel føler sig ikke godt tilpas i bilen. Vi prøver at gøre, hvad vi kan. Det var igen en skuffende weekend [F1-grandprixet i Spanien].”

Til gengæld roser Zak Brown McLaren-teamet engelske kører Lando Norris i forhold til Daniel Ricciardo:

"Lando er helt klart meget skarp. Vi ville gerne se Daniel meget tættere på Lando, så vi fik en god intern duel i teamet.”

Vintertest 1 - McLarens kørere, Lando Norris og Daniel RicciardoVintertest 1 - McLarens kørere, Lando Norris og Daniel Ricciardo
Copyright McLaren


Der går rygter om, at Daniel Ricciardo kan blive erstattet af Pierre Gasly allerede i løbet af denne sæson. Daniel Ricciardo ville i så fald flytte ”hjem” til Red Bull-familien og overtage Gaslys plads hos AlphaTauri.

Men indtil videre er det kun løse rygter.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc's uheld kan blive dobbelt Comeback til Kimi – i NASCAR »