BMF1's Power Rating: Spaniens GP

Spaniens Grand Prix blev afviklet i går, søndag. Redaktionen har voteret og afgivet sine vurderinger af de enkelte køreres indsats over weekenden.

Spaniens Grand Prix 2019 . Copyright Renault F1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 23/5 2022 klokken 23:05

End ikke en defekt DRS kunne forhindre Max Verstappen i at tage en overbevisende sejr i Spaniens Grand Prix, hvor han kørte forbi det ternede flag 13 sekunder før teamkammeraten Sergio Perez.

Først 32 sekunder efter den vindende hollænder passerede en stærkt kørende George Russell samme målflag og satte dermed endnu engang den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton på plads. Denne kom ind 4 sekunder senere.

Med til historien hører dog, at en overbevisende og på det tidspunkt førende Charles Leclerc i Ferrari måtte trække på 39. omgang, da hans MGU-H (turboen til varmeenergienheden) gav op, hvorefter monegaskeren kunne gøre sig klar til bad og interviews. Ærgerlig sortie for Ferrarikøreren, som indtil da ikke havde sat en fod forkert, vundet kvalifikation og ført løbet.

Det var ikke Magnussens dag. Her foran SchumacherDet var ikke Magnussens dag. Her foran Schumacher
Copyright Haas F1 - LAT Photo


Igen måtte Carlos Sainz i den anden Ferrari erkende, at "en liden tue kan vælte et stort læs", da et vindspring sendte bilen en tur i gruset, hvorefter hjemmebanehelten måtte kæmpe sig op igennem feltet. Bedre blev det ikke, da en defekt anti-stall drillede under starten af løbet. Et par omgange mere, og en heroisk kæmpende Sainz ville have fanget Russell og kommet på podiet.

Kevin Magnussen fik en af sine sædvanlige flotte starter, fristes man til at skrive, men da Haas-køreren kom op på siden af Hamilton i Sving 1, hvor han ville gå på ydersiden af Mercedes'en, gik det galt. Danskerens højre forhjul ramte Hamiltons venstre ditto, hvilket sendte Magnussen i gruset og ned på sidstepladsen. Ærgerligt at en flot kvalifikation blev ødelagt af dette uheld, som var en "racing incident" og bestemt ikke Hamiltons skyld.

Læs vores samlede løbsresummé.

Pointene i vores Power Rating er baseret på en kombination af kvalifikation og grandprix. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Point Std.afvigelse
1. George Russell 9,7 0,23
2. Charles Leclerc 9,5 0,26
3. Max Verstappen 9,3 0,47
4. Valtteri Bottas 9,2 0,35
5. Sergio Perez 9,2 0,30
6. Lewis Hamilton 9,1 0,32
7. Esteban Ocon 8,8 0,38
8. Carlos Sainz 8,2 0,81
9. Lando Norris 7,9 0,30
10. Fernando Alonso 7,6 0,39
11. Sebastian Vettel 7,5 0,26
12. Yuki Tsunoda 7,4 0,51
13. Daniel Ricciardo 7,1 0,69
14. Pierre Gasly 6,8 0,30
15. Mick Schumacher 6,8 0,62
16. Kevin Magnussen 6,7 0,99
17. Alex Albon 6,3 0,58
18. Nicolas Latifi 6,1 0,54
19. Lance Stroll 6,0 0,68
20. Guanyu Zhou 6,0 0,31


OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel overfaldet og røvet Leclerc's uheld kan blive dobbelt »