Det går ikke så godt for tyske Sebastian Vettel i øjeblikket – hverken på eller uden for banen.
Efter Spaniens F1-grandprix, hvor tyskeren sluttede uden for pointene som nr. 11, måtte Vettel også opleve at blive overfaldet og frarøvet en taske i Barcelona.
Det skriver det spanske medie
El Periódico.
Angiveligt skulle Sebastian Vettel være blevet overfaldet foran sit hotel i Barcelona, da han steg ud af sin bil (ikke sin F1-racer vel at mærke).
Sebastian Vettel på podiet. Aserbajdsjan 2021
Copyright Aston Martin
34-årige Vettel prøvede derefter at finde gerningsmændene via sin mobiltelefon ved at lokalisere sine hovedtelefoner, der lå i den taske, der blev stjålet.
I skrivende stund er der ingen oplysninger om, hvorvidt Sebastian Vettel har haft held med at finde gerningsmændene.