Sky forventer ikke at se Hamilton til start i Formel 1 i år

Sky UK, melder nu ud, at de forventer at Lewis Hamilton som minimum, tager et sabbatår i 2022 og vi således ikke kommer til at se den 7. dobbelte verdensmester til start i denne sæson.

Toscanas Grand Prix 2020 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/1 2022 klokken 15:01

Der er ingen der kan være i tvivl om, at Lewis Hamilton forlod Abu Dhabi i december, yderst skuffet, efter han tabte mesterskabet på sidste omgang.

Lige siden han satte sig ind i sit private fly og forlod Abu Dhabi, har man ikke hørt fra ham, hvilket, sammen med hans lidt kryptiske udtalelse lige efter løbet, har fået mange til at spekulere i, om han kommer tilbage på gridden i 2022.

Sky-Sport UK, der har gode kontakter ind hos de fleste hold, hævder at de har talt med en af Mercedes Senior folk om situationen, som oplyste dem om, at de er begyndt at forberede sig på, at Hamilton ikke kommer til start i år.

"Jo længere han, Hamilton red., trækker sin udmeldelse ud, jo svære er det at beholde troen på, at han faktisk kommer til start i år," lød det fra Mercedes personen.

Der er ingen tvivl om, at det vil være en overraskelse, skulle Hamilton forlade Formel 1, hvor han har en kontrakt med Mercedes til udgangen af 2023, kan det dog ikke udelukkes på nuværende tidspunkt.

Flere mener, at vide at Hamilton tager et sabatår, mens han prøver andre ting og børnesygdommene i de nye Formel 1 biler bliver ryddet af vejen, mens andre mener, at han bare har fået nok og forlader sporten, for at prøve noget nyt.

Der er ikke meget mere end 2 måneder til første vintertest, så der er ingen tvivl om, at Mercedes snart vil have en afklaring.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Maserati med i Formel E fra 2023 LEAN skal hjælpe HAAS op i feltet »