Abu Dhabis Grand Prix 2021 vil utvivlsomt gå over i historien som et af de mest dramatiske af slagsen. Ikke mindst de sidste 10-15 minutter med sidste omgang som kronen på værket.
Løbet sluttede med Max Verstappen øverst på podiet som verdensmester 2021, men sejren kom udelukkende i hus efter, ifølge nogles opfattelse, stærkt kontroversielle afgørelser i ‘stewards room’.
Du kan læse mere om afvisningen af Mercedes’
første protest her og om
den anden afvisning her.
I skrivende stund vides endnu ikke, om Mercedes vil appellere afgørelsen til højeste instans hos FIA.
Ikke desto mindre sluttede sæsonen ligeså dramatisk og handlingsmættet, som alle håbede på, og som alt tydede på ville ske. Og tak for det Formel 1.
Abu Dhabis Grand Prix 2021. Starten, hvor Hamilton laver den perfekte start
Copyright Red Bull Contentpool
Selv om Max Verstappen vandt mesterskabet, var Lewis Hamilton hurtigere på dagen og kørte et blændende løb. Det samme gjorde Red Bull-konkurrenten, men den røde tyr kunne først hamle op med den sorte sølvpil, da de bløde dæk kom på til den sidste hæsblæsende omgang.
Vi har været vidne til tvekampe mellem to af F1-historiens største kørere. Også tak for den oplevelse.
Midt i kampens hede kan man hurtigt komme til at glemme de andre kampe nede i feltet.
Yuki Tsunoda fik en flot 4. plads. Abu Dhabi 2021
Copyright Red Bull Contentpool
Eksempelvis Carlos Sainz, der kørte sin Ferrari ind på tredjepladsen. Godt nok skete det fordi Red Bull trak Sergio Perez ud af løbet under sidste Safety Car-periode, men ikke desto mindre suveræn og fejlfri kørsel af spanieren, der er ved at pille glansen af Charles Leclerc, som sluttede helt nede på P10.
En anden bemærkelsesværdig indsats kom fra Yuki Tsunoda, AlphaTauri, der sluttede på P4 og for en gangs skyld foran Pierre Gasly. Suveræn kørsel. Gemmer japaneren på noget til næste sæson?
Endnu engang så vi Valtteri Bottas med en elendig start, og den kommende Alfa Romeo-kører, som sluttede på P7, var ikke til særlig stor hjælp for Lewis Hamilton i den anden Mercedes, da det endelig gjaldt.
Sergio Perez foran Lewis Hamilton. Abu Dhabi 2021
Copyright Red Bull Contentpool
Finnen kunne lære en del Sergio Perez flotte forsvar af Verstappen i den sidste tredjedel af løbet, hvor han effektivt og med brillant kørsel i flere omgange holdt Hamilton fra fadet, mens Verstappen lå forrest. Fortjent høstede mexicaneren mange roser efter løbet.
Endelig skal det nævnes, at Abu Dhabis Grand Prix også blev et farvel og tak til Kimi Räikkönen, der kørte sit sidste løb i Formel 1. Vi kommer til at savne ham og hans radiomeldinger, som vil gå over i F1-historien.
Kimi Räikkönen sendes afsted til sit sidste Formel 1-løb. Abu Dhabi 2021
Copyright Alfa Romeo Racing Orlen
Det blev også et farvel til den anden Alfa Romeo-kører, Antonio Giovinazzi, som i det meste af sæsonen har kørt på lånt tid. Talentet rakte ikke længere.
Herunder er den samlede Power Rating, hvor 10 er bedst. I højre kolonne ses standardafvigelserne blandt skribenterne, hvor 0,00 er lig med fuld enighed.
Nr. |
Kører |
point |
Std.afvigelse |
1. |
Lewis Hamilton |
10,0 |
0,05 |
2. |
Carlos Sainz Jr. |
9,7 |
0,35 |
3. |
Yuki Tsunoda |
9,6 |
0,40 |
4. |
Max Verstappen |
9,5 |
0,50 |
5. |
Sergio Perez |
9,2 |
0,77 |
6. |
Pierre Gasly |
8,8 |
0,71 |
7. |
Lando Norris |
8,3 |
0,49 |
8. |
Esteban Ocon |
7,9 |
0,54 |
9. |
Fernando Alonso |
7,6 |
0,66 |
10. |
Sebastian Vettel |
7,2 |
0,57 |
11. |
Charles Leclerc |
7,1 |
0,17 |
12. |
Daniel Ricciardo |
6,7 |
0,43 |
13. |
Lance Stroll |
6,7 |
0,41 |
14. |
Mick Schumacher |
6,5 |
0,33 |
15. |
Valtteri Bottas |
6,1 |
0,57 |
16. |
Antonio Giovinazzi |
5,9 |
1,19 |
17. |
George Russell |
5,4 |
0,88 |
18. |
Kimi Räikkönen |
4,8 |
0,71 |
19. |
Nicolas Latifi |
3,9 |
1,01 |
20. |
Nikita Mazepin |
2,2 |
0,65 |