FIA afviser Mercedes' protest

FIA har affvist den ene af Mercedes' to protester i forbindelse med finaleløbet i Abu Dhabi, hvor Max Verstappen vandt verdensmesterskabet.

Abu Dhabis Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/12 2021 klokken 19:12

Knapt 30 minutter efter at Max Verstappen havde passeret det ternede flag, foran Lewis Hamilton, som verdensmester i årets Formel 1-mesterskab indgav Mercedes to protester til FIA.

Mercedes indgav to protester over genstartsproceduren, hvor teamet henviste til paragraffer (artikler) i sportsregulativet, hvori det hedder, at ingen kører kan overhale en anden bil på banen bag sikkerhedsbilen, og at alle passerede biler (med én omgang, red.) skal passere sikkerhedsbilen, før løbet genoptages på den følgende omgang.

I den første afgørelse, der blev udstedt af stewards søndag aften, blev protesten om overhaling bag sikkerhedsbilen afvist.

"Mercedes hævdede, at bil nr. 33 overhalede bil nr. 44 under sikkerhedsbilperioden kl. 18.32, i strid med artikel 48.8 i 2021 Formel 1-sportsreglementet," står der i bulletinen fra stewards.

Abu Dhabis Grand Prix 2021. Max Verstappen vinder løbet og VM. Lewis siger tillykke kort efterAbu Dhabis Grand Prix 2021. Max Verstappen vinder løbet og VM. Lewis siger tillykke kort efter
Copyright Red Bull Contentpool


"Red Bull hævdede, at bil nr. 44 ikke blev 'overhalet' af bil nr. 33, at begge biler var 'på og af gassen', og at der var 'en million fortilfælde' under sikkerhedsbiler, hvor biler havde trukket sammen og derefter rykkede tilbage bag bilen, der var foran."

Mens stewards var enige om, at Verstappen "på et tidspunkt, i en meget kort periode, bevægede sig lidt foran bil nr. 44, på et tidspunkt, hvor begge biler accelererede og bremsede," flyttede han sig tilbage bag Hamilton og "var ikke foran, da sikkerhedsbilperioden sluttede (dvs. ved mållinjen)."

Bulletinen fra stewards slutter: "I overensstemmelse hermed afvises protesten, og protestdepositummet refunderes ikke."

Tilbage står nu Mercedes' protest over selve løbsresultatet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mercedes nedlægger protest Mercedes' anden protest også afvist »