Giancarlo Fisichella var ellers det store håb, da han i 1998 skiftede til Benetton, men Fisichella var også køreren, som blev fyret fra Benetton inden Renault overtog teamet med nyt navn og det hele. Fælles for alle Fisichellas år er, at Flavio Briatore har været inde over dem.
Giancarlo Fisichella skal tage sig sammen i år siger Flavio
Det er da også Flavio Briatore, der udtaler, at Giancarlo Fisichella skal arbejde hårdere, hvis han vil gøre sig forhåbninger om den helt store gevinst.
”Han (Giancarlo) har talentet til at vinde, men han skal koncentrere sig og tænke meget over, hvordan han kan arbejde bedre sammen med teamet. Man er nødt til at arbejde ekstra hårdt for at være nummer et i det her job.”
Flavio Briatore siger, at Fisi er en bedre kører nu end tidligere, mens han tilgang til Formel 1 stadig er for laid-back.
”Han er nødt til at tænke over, hvordan han kan arbejde bedre sammen med ingeniørerne og vise mere følelse, når tingene ikke går godt – ikke bare ’OK det var bare endnu et løb, lad os glemme det’”
Nelsinho Piquet vil gerne overtage Fisichellas plads hos Renault
”Ingen giver dig noget, man er nødt til selv at tage det.”
Mon ikke Nelsinho Piquet håber Giancarlo Fisichella ikke ændrer sig?