• Forside

Renault præsenterer R27

Renault har netop præsenteret deres nye racer som får navnet R27. Præsentationen foregik i Amsterdam og holdets nye hovedsponsor ING var grunden til at den foregik i den hollandske hovedstad. Bilens bemaling bærer også tydeligt præg af den nye sponsor.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 24/1 2007 klokken 14:01

Den officielle lancering af ING Renault F1 Teamets nye racer, R27, foregik ved en særdeles spektakulær begivenhed i Amsterdam.

Renault R27

Flere end 600 specielt indbudte gæster, heriblandt pressefolk, fik chancen for at se den helt nye bil, som Renault håber, vil gentage kunststykket efter 2 verdensmesterskaber i træk.

Heikki Kovalainen, Nelson Piquet Jr, Riccardo Zonta og Giancarlo Fisichella sammen med Flavio Briatore

Bilen er blevet udviklet med den nyeste teknologi. Ifølge teamet selv, har man fortsat de gode takter fra 2005 og 2006, og man har lavet store ændringer i blandt andet aerodynamikken.

Heikki Kovalainen og Giancarlo Fisichella med Renault R27

Renault´s F1 præsident Alain Dassas var meget glad for hvad han kaldte "spændende udfordringer" i forbindelse med den nye bil. "Dobbelte succes i 2005 og 2006, har gjort Renault til en stor spiller i Formel 1", udtaler Dassas.

Renault R27 er mere kurvet end sin forgænger

Frontvingen er markant anderledes, sidepods´ene er blevet mindre men angiveligt mere effektive og gearboksen har teamet meget store forventninger til. Det er en 7-trins gearkasse og den skulle efter sigende kunne skifte gear endnu hurtigere.

Renault R27. Set oppefra kan man igen nøje se de bløde former.

Og netop ING har været meget forsigtige med at melde ud, hvem de ville sponsorere. Firmaet havde udvalgt tre top-teams, og det blev altså Renault som blev valgt, fordi firmaet mente, at det ville passe bedst med firmaets profil.

ING starter med lanceringen af "deres" Formel 1 bil, således en global kampagne der skal sætte firmaet som brand på verdenskortet´, med mulighed for at nå op til 60 millioner potentielle kunder. Med i kampagnen er også en kæmpe aftale med arrangørerne af det Australske GP. Her står ING som hovedsponsor.

Giancarlo Fisichella's Renault R27


Som det ses på billederne, så er Renault-teamets nye hovedsponsor, ING, meget synligt på bilen. Tidligere kørte bilerne med blå og gul bemaling, da man havde cigaretfirmaet Mild Seven som sponsor.

I takt med at det er blevet forbudt at reklamere for tobak i Formel 1, har holdene efterhånden fået udskiftet de dårlige vaner, med nye sponsorer.

Renault R27. Læg mærke til de små vinger ved udstødningen.

Den nye bil drives frem af den 2.4 L V8 motor der har fået navnet RS27, som er designet i henhold til de nye motorregler der træder i kraft i 2007 og årene fremover. Disse regler betyder at der ikke må udvikles på motorens ydeevne. Dette i et forsøg på at begrænse omkostningerne i Formel 1. Motoren er således baseret på RS26V8 der deltog i Kinas Grand Prix i 2006, og den er blevet modificeret således at det maksimale omdrejningstal er på 19.000 som gælder for alle holdene.

RS27 V8 motoren

”Vores arbejde har været meget forskelligt fra tidligere år” afslører Rob White ”I stedet for at designe en ny motor,som vi har gjort hvert år siden 2001, har vores arbejde været begrænset til at optimere motoren indenfor de tilladte 19.000 omdrejninger. Vores udviklingsarbejde har været koncentreret omkring de nye regler,og selvom motoren kommer til at hedde RS27, er der kun 10% af delene der er nye,hvor der tidligere var tale om over 95%”

RS27 V8 motoren. Sådan ser bæstet ud.

RS27 motoren kommer også til at forefindes i de to racere fra Red Bull i 2007. I den aftale der er lavet med Red Bull skal begge hold have motorer med de samme specifikationer og ingeniører fra Renault vil yde støtte til Red Bull også under løbene.

Renault R27. Det er tydeligt, at aerodynamikken har spillet an afgørende rolle i udviklingen af den nye racer.

Renault R27. En anderledes måde at placere sidespejlet på.

Renault R27

Giancarlo Fisichellas Renault R27 i ING livery

Heikki Kovalainens Renault R27 i ING livery