Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/11 2021 klokken 21:11
Efter en ret sikker succes, er det helt klart besluttet, at der vil komme 6 sprintløb i 2022.
Det er især arrangørerne af løbene, der er blevet meget glade for formatet, der har sikret at der kommer markant flere tilskuer på banerne om fredagen, hvor der nu er en kvalifikation.
"Når vi har spurgt ud, vil alle arrangører gerne have sprintløb på deres baner," kom det fra Ross Brawn i et online interview med udvalgte medier.
FIAs tekniske direktør, Brawn, understregede dog, at der er baner der oplagt, ikke vil få tilført det nye format i 2022, baner der som USA, formår at gøre så meget ekstra selv, at der bliver fyldt op på lægterne.
Om det så også betyder, at Monza, der normalt heller ikke har problemer med at hive tilskuere ud i parken, vil miste sprintløbet i 2022, ville han ikke komme ind på.
Meldingen er dog, at de 6 løb tidligst vil blive annonceret efter løbet i Brasilien, hvor årets sidste sprintløb vil blive afviklet.