Tyrkiets GP: Løbsoptakt

Formel 1-feltet er taget til Tyrkiet for at køre på en af kørernes favoritbaner. Derfor varmer BMF1 op til en brag af en weekend, hvor dækkene er blevet blødere og asfalten er modnet.

Tyrkiets Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 7/10 2021 klokken 18:10

Formel 1-feltet er taget til Tyrkiet. De fleste turister besøger Tyrkiet for at opleve den lækre mad og interessante natur. Formel 1 er her (primært) for at give den gas på en af verdens fedeste racerbaner.

Det offcielle navn til weekenden er Formula 1 Rolex Turkish Grand Prix 2021, så atter engang har F1’s trofaste ur-partner sneget sig ind i løbsnavnet. Banen er beliggende i Akfirat, en times tid fra Istanbul.

Hermann Tillke-design og hurtige sving

Første spadestik til banen blev foretaget i 2003, og første gang der blev kørt Formel 1, det var tilbage i 2005, med Kimi Räikkönen som vinder (McLaren). Banen er designet af den legendariske banedesigner Hermann Tillke.

Banen er med sine 5,338 km og 14 sving, noget af en mundfuld for kørerne. Mest fordi der skal køres 58 omgange på den tyrkiske racerbane. Dermed skal de køre 309,396 km, efter de røde lamper slukker.

Banerekorden er sat af Juan Pablo Montoya tilbage i 2005. Her kørte Montoya en tid rundt på banen (under løbet) på 1:24.770. Det bliver spændende om den rekord holder i 2021.

Istanbul Park var oprindelig ikke en del af kalenderen, men blev, igen i år, tilføjet, da Covid-19 stadigvæk hærger rundt omkring i verden.

Tyrkiet har fået pladsen fra den ellers elskede bybane i Singapore, men det er et godt plaster på såret. Ikke mindst det populære sving 8, der hiver lidt i kroppen. Det er et sving på hele 640 m, der hiver over 5g. Det er en enorm belastning for nakken, men en fed oplevelse, siger kørerne.

Bilerne kører også med en høj mængde downforce, for at kunne stå fast i de hurtige sving. Ikke Monaco-agtige vinger på bilerne, men en god 4’er på 5’er-skalaen.

Pirelli de går blødere til værks i år

Dækkene til weekendens herligheder er de hårde C2, medium C3 og bløde C4. Det er lige en tand blødere end sidste års løb på Istanbul Park, men det spicer forhåbentligt tingene lidt op.

Pirellis data indikerer, at denne dækallokering burde passe bedre til banens struktur. Banen har nemlig lavt greb og overfladen kan godt være glat.

Sidste år havde banen lige fået ny asfalt, hvilket også gjorde den glattere. Så nu har banen fået lov at sætte sig. Banen har samtidig fået en ordentlig omgang med en højtryksrenser.

Det minimale dæktryk er sat til 1,51 bar foran og 1,37 bar bagved. Samtidig er den maksimale cambervinkel (hjulets hældning) sat til -3,5 grader foran og -2,0 grader bag.

Sidste år blev løbet kørt i regnvejr med et enkelt pitstop. Faktisk var der kun fire kørere der kun stoppede en gang, heriblandt Lewis Hamilton, som fik den største pokal med hjem. Det bliver interessant at se i år, om den regerende verdensmester formår at vinde igen.

Endnu mere spændende bliver det, om Lance Stroll kører sig til pole position endnu engang, når kvalifikation skydes igang i overmorgen.

Tyrkiets Grand Prix 2020. Lance Stroll på pole positionTyrkiets Grand Prix 2020. Lance Stroll på pole position
Copyright BWT Racing Point

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Glock vil have Mazepin straffet Tyrkiets GP: 1. frie træning »