Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 5/10 2021 klokken 18:10
Efter ankomsten til den Nordamerikanske IndyCar-serie er det gået rigtig godt for Romain Grosjean.
Den schweizisk-franske kører er yderst populær blandt IndyCar-fans, og høster stor anerkendelse for sine resultater som rookie i serien, hvor også Kevin Magnussen har haft et enkelt løb for Arrows McLaren som stand-in for Felix Rosenquist.
Begge kørere har udtrykt stor begejstring for det tætte race, som IndyCar ofte leverer. Ifølge Magnussen er der mindre hight-tech og mere 'old school'.
Indtil nu har Romain Grosjean endvidere oplevet at have haft flere overhalinger i IndyCar end i sine sidste to år i Formel 1, hvilket kan faktisk blev gjort opmærksom på af en følger på Twitter.
Günther Steiner, Grosjeans tidligere teamchef hos Haas F1, glæder sig over sin tidligere kørers succes i det amerikanske.
"Jeg så løbet i Laguna Seca, og det ser ud til, at han hygger sig, hvilket jeg er meget glad for, fordi han var en integreret del af Haas og var med til at få Haas i gang," lød det fra Steiner.
Grosjean, som kørte for Dale Coyne Racing i år og næste år fortsætter hos Andretti Racing, sluttede sæsonen på 15-pladsen i mesterskabet ud af 43 kørere. Schweizeren deltog dog ikke i tre af sæsonens i alt 16 løb.
I videoen herunder får man en god fornemmelse af den noget mere afslappede stil, der kendetegner IndyCar. Bemærk eksempelvis den 35-årige kørers ret imponerende motorhome, som benyttes mellem nogle af løbene.
Videoen, der tager ca. 9 minutter og er fra Grosjeans vlog, viser 'onboard' klip og overhalinger fra løbene i Portland, på Laguna Seca (bemærk dem i det legendariske 'Cork Screw'-sving) og i Long Beach.
OM SKRIBENTEN
Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.