Østrigs GP: Dagen Derpå

Formel 1-feltet har været en tur i Østrig, og det endte med at blive et løb med masser af action, straffe og overhalinger. Her er reaktionerne på løbet dagen derpå.

Østrigs Grand Prix 2021 . Copyright McLaren

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 5/7 2021 klokken 15:07

Formel 1 var på Red Bull Ring anden weekend i træk, og til trods for at der var samme vinder i begge løb, så blev det to meget forskellige løb.

Denne weekend var dækkene blevet en tand blødere, mens action ude på racerbanen var blevet en tand hårdere.

Stor debat om straffene



Der blev uddelt massere af straffe, hvilket har skabt en del debat i F1-verdenen, blandt andet hos BMF1.

Juan Pablo Montoya kalder det direkte skørt, at der bliver givet straffe i sådanne tilfælde. Selv teamchefen for Red Bull, Christian Horner, var ude efter løbet og sige, at hverken Norris eller Perez fortjente straffe for episoderne. Horner kalder episoderne for “hard racing”.

Også McLarens-teamchef Andreas Seidl er uenig i den straf som Lando Norris modtog for Perez-episoden. Seidl mener ikke, at der skulle være en straf.

Perez sagde dog undskyld til Leclerc lige efter løbet.

Selv preller kritikken af på Formel 1’s race Director Michael Masi. Han siger, at episoden med Perez/Norris i sving fire, og episoderne mellem Peres/Leclerc i sving fire og seks blev vurderet ud fra samme kriterie, ifølge motorsport.com.

Årsagen til at der blev uddelt straffe, skyldes at bilerne kørte side om side. Og i reglerne står der, at hvis man gør det, så skal man give minimum en bil-bredde plads til kanten af banen, til den som kører på ydersiden. Det gør man for at sikre sig, at der ikke sker uheld.

Noget andet der spillede ind i dommernes straf var, at banen havde grus på afkørselsarealerne i de to førnævnte sving. Havde der bare være asfalt, så havde bilerne hurtigt kunne være tilbage og kæmpe videre.

Räikkönens sammenstød har resulteret i flere straffe



Alfa Romeo havde også en trist dag på kontoret. Kimi Räikkönen kæmpede hårdt med George Russell i slutningen af løbet, men pludselig kom Vettel snigende indenom. Det resulterede i et sammenstød mellem de to tidligere holdkammerater. Vettel udtaler dog efterfølgende, at der ikke er nogle sure miner over sammenstødet. Han tror ikke Kimi gjorde det med vilje. Så derfor er alt ok.

Räikkönen modtog en ‘drive through’-straf for episoden, men den blev konverteret til en 20 sek. straf, da løbet sluttede kort tid efter. Finnen fik også to strafpoint på licensen.

Nikita Mazepin og Nicholas Latifi blev også påvirket af førnævnte sammenstød. Det resulterede nemlig i dobbelt gult flag, som de to ikke respekterede. Det ser F1 hårdt ned på, og derfor fik de to en 10 sek. ‘stop and go’-straf, som blev konverteret til en 30 sek. tidsstraf på slutresultatet, samt tre strafpoint på superlicensen.

Mercedes havde det hårdt



Mercedes havde en svær weekend på kontoret. Holdet byttede fjerde og femtepladsen ud med anden og fjerdepladsen. Et ikke tilfredsstillende resultat for det tyske hold, som havde været mere tilfredse med anden og tredjepladsen.

Mercedes indrømmer efterfølgende, at de aldrig havde farten til at udfordre den mesterskabsførende Red Bull.

Hamilton blev overhalet af både Bottas og Norris. Hamilton havde pådraget sig en skade kort tid inde i sit andet sting. Skaden sad bagved i venstre side, og det påvirkede bilens performance markant. Derfor tabte Hamilton ca. et sek pr. omgang. Samtidig sled det endnu mere på dækkene. Derfor tog de et ekstra stop og justerede på balancen, dog uden at få et bedre resultat.

En anden kører der nok har hængt lidt med mulen efter løbet, det er Williams-køreren (og Mercedes-junior) George Russell. Englænderen var få omgange fra sit første VM-point for Williams, og teamets første siden det tyske grand prix for to år siden.

Fernando Alonso er manden der nappede det ene point, og den tidligere verdensmester udtaler efterfølgende til Autosport.com, at han var en smule trist over, at det var netop Russell han stjal pointet fra.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1T23:54.543 2 26
2. 5. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T24:12.516 2 18
3. 2. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1T24:14.562 2 15
4. 4. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T24:40.995 2 12
5. 11. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1T24:51.687 2 10
6. 3. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1T24:52.458 2 8
7. 13. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
P
1T24:54.938 2 6
8. 12. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1T24:55.738 2 4
9. 6. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1T24:56.387 2 2
10. 14. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
P
70 omg. 2 1
11. 9. George Russell Williams Racing
P
70 omg. 2 0
12. 7. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
70 omg. 2 0
13. 10. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
70 omg. 2 0
15. 18. Nicholas Latifi Williams Racing
P
70 omg. 2 0
17. 8. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
P
69 omg. 2 0
18. 19. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
P
69 omg. 2 0
19. 20. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
P
69 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 17. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
0 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1-eksperten: For mange straffe i Formel 1 Østrigs GP: Hot or not »