Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 4/7 2021 klokken 13:07
I en sæson, som på flere måder har vist sig at være temmelig udfordrende for den danske Mercedes Juniorkører Frederik Vesti, blev søndagens sprintløb et godt eksempel på danskerens store talent.
Efter en flot podieplacering lørdag startede Vesti, ART Grand Prix, på P2 i samme startrække som Dennis Hauger i den røde Prema-racer.
Da starten gik stod det klart, at kampen ville komme til at stå mellem de to teams ART Grand Prix med Vestis teamkammerat Alexander Smolyar og Prema Racings Hauger og Olli Caldwell.
Cirka en tredjedel inde i løbet lykkedes det Vesti at overhale Hauger, hvorefter danskeren ikke så sig tilbage og viste sine evner som en dygtig forsvarer af sin position.
Da der manglede fire omgange forulykkede Arthur Leclerc i den tredje Prema, hvilket triggede en Safetycar, som holdt indtil sidste omgang, hvor løbet blev givet fri med Vesti som endelig vinder foran Hauger og Caldwell.
Sejren sendte Vesti et godt stykke op ad mesterskabetstigen, hvor han nu er nr. 2 med 74 point. Den førende Dennis Hauger har 116 point.