Steiermarks GP: 1. frie træning

Red Bull Ring er en af de baner, man tidligere har set som favorit baner for Mercedes. Men i 2021 ser det ud til at Red Bull har de bedste biler til denne bane, hvilket denne 1. træning bakkede op omkring.

Max Verstappen. . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/6 2021 klokken 12:06

Mercedes og Lewis Hamilton er kommet til Red Bull Ring, med lille tiltro til, men stort håb om, at de kan slå tilbage mod Red Bull, der har lagt sig i front i kampen om det individuelle og konstruktør mesterskaberne.

1. træning, som ikke giver de helt store fingerpeg om hvordan weekenden kan komme til at forløbe, gav ikke Mercedes det de havde drømt om.

Ikke nok med at Max Verstappen satte sig komfortabelt på den hurtigste tid, med en tid der var mere end 4 tiendedele sekund hurtigere end Hamilton på P2, en tid han tilmed satte på Medium dækket, frem for det hurtigere Soft dæk, som Hamilton kørte sin hurtigste omgang på, så var det Alpha Tauris Pierre Gasly, der var dagens næsthurtigste mand.

Bottas sluttede lige efter Hamilton på P4, blot 5 hundrededele sekund langsommere end Hamilton, mens Tsunoda i den anden AlphaTauri, sluttede blot 2 hundrededele sekund efter ham.

Perez havde ikke samme fart over sin Red Bull og sluttede helt nede som nummer 13.

Det er dog værd at bemærke, hvor tæt feltet egentlig var.

Første mand, der var mere end et sekund efter Verstappen, var Nicolas Latifi på P17. Når man så tænker på, at Verstappen var mere end 2 tiende dele hurtigere end Gasly og mere end 4 tiendedele hurtigere end Hamilton, er det ret vildt at se at der fra Hamiltons placering til Latifi på P17, var omkring 8 tiendedele sekund.

Ud fra dette må man konkludere, at der er meget der tyder på, at løbet på søndag, kan blive yderst tæt.

Nede i bunden af feltet, fandt vi en gammel kending, der havde fået lov til at "låne" en Alfa Romeo, nemlig polske Robert Kubica, der kun formåede at holde Nikita Mazeoin bag sig.

Franske Alpine, viste igen gode takter, ved at placere sig oppe som nummer 6 og 7, igen med veteranen Alonso som den hurtigste af de to, dog blot 4 hundrededele sekund hurtigere end Ocon.

McLaren duellen faldt ud til Ricciardos fordel i denne omgang. P12 til Ricciardo, mens Norris måtte nøjes med P16.

Inden eller under dagens anden træning, er der varslet regn.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:05.910 + 0.000 34
2. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:06.166 + 0.256 33
3. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:06.332 + 0.422 32
4. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
1:06.386 + 0.476 34
5. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:06.397 + 0.487 36
6. Fernando Alonso Alpine F1
S
1:06.519 + 0.609 36
7. Esteban Ocon Alpine F1
S
1:06.551 + 0.641 35
8. Lance Stroll Aston Martin F1 Team
S
1:06.584 + 0.674 33
10. Charles Leclerc Ferrari
S
1:06.629 + 0.719 36
11. Carlos Sainz Jr. Ferrari
S
1:06.630 + 0.720 33
12. Daniel Ricciardo McLaren
S
1:06.669 + 0.759 38
13. Sergio Perez Red Bull Racing
S
1:06.696 + 0.786 33
14. Sebastian Vettel Aston Martin F1 Team
S
1:06.708 + 0.798 32
15. George Russell Williams
S
1:06.848 + 0.938 32
16. Lando Norris McLaren
S
1:06.861 + 0.951 35
17. Nicholas Latifi Williams
S
1:07.180 + 1.270 31
18. Mick Schumacher Haas F1 Team
S
1:07.473 + 1.563 30
20. Nikita Mazepin Haas F1 Team
S
1:08.081 + 2.171 31
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« BREAKING NEWS: Tyrkiets GP tilbage Steiermarks GP: 2. frie træning »