Det skulle have været en meget flot gestus fra Mercedes: Romain Grosjean ville være tilbage i Formel 1 i Frankrig og køre en ”rigtig” Formel 1-bil efter sin voldsomme ulykke i Bahrain.
Men Mercedes og Grosjean har desværre været nødt til at udsætte den planlagte test.
På
Twitter meddeler Mercedes, at den planlagte test desværre ikke bliver til noget på grund af coronabetingede rejserestriktioner og karantænebestemmelser.
Oprindeligt skulle Grosjean have haft en tur i Mercedesen fra 2019 i dagene fra den 25. til 27 juni. Men da Tyrkiets F1-grandprix blev aflyst, og Frankrigs F1-grandprix blev rykket en uge frem, kolliderer testen med Grosjeans IndyCar-engagement.
Frankrigs Grand Prix 2018 - Red Bulls Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Contentpool
Det var derefter planlagt at, Grosjean alligevel skulle rejse til Le Castellet for at køre en privat test i Mercedesen den 29. juni. Men det er nu også blevet udsat på grund at de franske coronarestriktioner.
Mercedes og Grosjean arbejder på at finde en ny tid, så Grosjeans tid i Formel 1 kan få en form for værdig afslutning.