Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/6 2021 klokken 13:06
Williams nyudnævnte CEO, Jost Capito, udtaler op til Frankrigs Formel 1 Grand Prix, at de har åbne arme overfor Valteri Bottas, skulle det blive endeligt, at George Russell overtager finnens sæde hos Mercedes efter denne sæson.
Både Bottas og Russell har kun sikret deres sæde, denne sæson ud og vil således være frie på markedet efter det sidste løb i Abu Dhabi, med mindre der bliver lavet en ny aftale inden.
Og det er netop det man forventer vil ske, ikke mindst for Russell, der ventes at blive præsenteret som Lewis Hamiltons holdkammerart når Formel 1 feltet kommer til Silverstone.
Samtidig hævdes det, at tyske RTL har fået oplyst, at Bottas og Wolff har et planlagt møde i den kommende weekend, under Frankrigs Formel 1 Grand Prix, hvor meldingen til finnen, forventes at lyde i retning af, at de ikke vil fortsætte samarbejdet efter denne sæson.
Et andet rygte, der er noget længere ude, som florere i de engelske medier er, at Bottas vil blive fritstillet efter Frankrigs Formel 1 Grand Prix, for at blive erstattet af intet mindre end Kevin Magnussen.
Det sidste rygte, som altså ikke stammer fra danske medier, er virkelig et rygte, der ikke har meget at binde op på, men vi kan da have lov til at håbe.
Skulle Bottas, som ventet, få lov til at kører sæsonen ud, er Williams klar til at indgå en aftale med ham, om at komme tilbage til dem.
"Vi udelukker absolut ikke noget," udtalte Capito i et interview op til Frankrigs Grand Prix.
"Vi holder alle muligheder åbne," sluttede han.