Aserbajdsjans GP: Løbsoptakt

Formel 1 skyder snart sæsonens sjette Formel 1-løb igang. Når de røde lamper slukker i Baku, så venter der kørerne en spændingsfyldt oplevelse. Her er løbsoptakt til Aserbajdsjans GP.

Aserbajdsjans Grand Prix 2021 . Copyright Ferrari

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 6/6 2021 klokken 12:06

Formel 1-feltet er fløjet østpå, til Aserbajdsjan, hvor den hurtige bybane lægger asfalt til weekendens festligheder.

Når de røde lamper slukker i Baku, så venter der kørerne et (forventeligt) løb med masser af action.

Første gang der blev kørt løb på banen, det var tilbage i 2016. Men Baku er allerede blevet en perle på kalenderen. De 6,003 km asfalt, placeret midt i byen, er både charmerende, men også garanti for underholdning. Banen har 20 sving, men i 2021-sæsonen har det været noget af prøvelse for kørerne at køre igennem dem. Til både træninger og kvalifikationen er der røget mange kulfiberdele og hjulophæng, når de har ramt barrieren.

Selve løbet er 51 omgange, og derfor tilbagelægger de 306,049 km.

Banefolkene har også fået trænet overarme hele weekenden, af at svinge gule og røde-flag. Kvalifikationen bød på hele fire (røde) af slagsen. Det er ikke sket siden Ungarns GP i 2016-sæsonen.

Baku har banens længste langside på 2,2 km. Derfor bliver der også smidt en del downforce af bilerne, for at få fart over feltet på langsiden. På en skala, hvor 5 er mest downforce, så er downforceniveauet en 2’er.

Aserbajdsjans Grand Prix 2021. McLaren på Baku banenAserbajdsjans Grand Prix 2021. McLaren på Baku banen
Copyright McLaren


Banen er designet af Hermann Tilke, og den er faktisk kendt for at være den hurtigste bybane i verden. Det er også her, at Valtteri Bottas (uofficielt) har rekorden for hurtigste hastighed i en F1 (benyttet i mesterskabet). Hele 378 km/t nåede han op på i sin Williams under 2016-kvalifikationen.

Hurtigste omgang (løb) har dagens polesitter Charles Leclerc sat tilbage i 2019. Her kørte han en omgang på 1:43,009.

Dækkene til weekendens festligheder er det hårde C3, medium C4 og bløde C5. Dækudvalget er lige blevet en tand blødere i år. Faktisk er det samme dækallokering Pirelli havde valgt i Monaco. Det skyldes, ifølge Pirellis Mario Isola, at det hårde dæk slet ikke kom i spil, da kørerne sidst var i Baku i 2019. Så for at krydre tingene lidt op, så er man gået blødere til værks.

Selvom dækkene er blødere, så havde de fleste teams stadigvæk svært ved at få varme i dem. Specielt Mercedes kæmpede for at få dem op i varme.

Pirelli har også fastsat at minimum dæktryk skal være 1,37 bar for og 1,31 bar bag. Bilerne skal maksimum have -3,5 grader camber for og maks. -2,0 grader bag.

Tilbage i 2019 var startrækkefølgen Bottas (Mercedes), Hamilton (Mercedes), Ferrari (Vettel) og Verstappen (Red Bull). Så posen er rystet godt under lørdagens kvalifikation i år. Mercedes-racerne har haft det svært (igen) i weekenden, mens de røde tyre har fart over feltet. Dermed venter der med garanti god underholdning i søndagens løb, når slipstreams og dækstrategier også får en finger med i spillet.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren er startet på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:41.218 19
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:41.450 21
3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:41.563 19
4. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:41.565 18
5. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:41.576 18
6. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:41.917 18
7. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:42.211 19
8. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
S
1:42.327 20
*9. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:41.747 20
10. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:42.659 21
11. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
S
1:42.224 15
12. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:42.273 11
13. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
S
1:42.558 14
15. George Russell Williams Racing
S
1:42.758 12
16. Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:43.128 8
17. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
S
1:44.158 10
18. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
S
1:44.238 9
19. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
S
0:00.000 2
* : Bemærkninger til placeringerne
Lando Norris er blevet rykket 3 placering(er) ned efter kvalifikationen.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aserbajdsjans GP: Startopstillingen Aserbajdsjans GP: Løbsresumé. Perez vandt »