Det er afgørende vigtigt at kunne forberede sig optimalt til løb på baner, som man ikke har kørt på før.
Nikita Mazepin kender ikke banen i Portemao, og russeren tager nu sorgerne på forskud i et interview med det russiske medie
MatchTV (russisk: Матч ТВ).
"Vi har ingen simulator hos Haas. Så vi benytter et system, som de fleste F1-kørere har stående derhjemme. Jeg er ikke med i Ferraris juniorkørerakademi, så derfor har jeg ikke sådanne privilegier,“ udtaler russeren.
Rent faktisk fik Mick Schumacher mulighed for at køre i en to år gammel Ferrari (SF71H) i Fiorano efter løbet på Imola og har forberedt sig til løbet på Portimao i simulatoren, der står i Maranello.
Mazepin
Copyright Haas F1
Desuden fortæller russeren, at han har et glimrende forhold til teamchefen Günther Steiner. ”For mig er det en perfekt oplevelse: Jeg har aldrig arbejdet så meget sammen med en teamchef, som jeg gør nu. Jeg lærer en masse om det at arbejde sammen som et team.”
Mazepin har en mere reserveret om end godt forhold til sin teamkammerat: ” Jeg har et godt og kollegialt forhold til Mick [Schumacher]. Vi befinder os i samme situation: Vi er begge begyndt på vores [F1]-karriere, og vi er lige gamle. Vi har talt meget om udviklingen af bilen efter træningerne på Imola. Vi har hver vores mening, men vi har altid noget at tale om.”