Herunder kan du følge kvalifikationen til Emilia Romagnas Grand Prix, som vi dækkede LIVE herunder:
Kvalifikationen afvikles på den legendariske bane lidt uden for den Midtitalienske by Imola, beliggende i den sydlige del af den flade Pò-slette.
Meget tyder på at Max Verstappen har bilen til en startposition på en af de første pladser, da han satte hurtigste tid i den 3. træning.
Emilia Romagnas Grand Prix 2020. Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Følg vores LIVE-dækning af kvalifikationen, som starter kl. 14:00 dansk tid.
Q1
Første bil på banen er en russisk-farvet Haas-racer med Mick Schumacher bag rattet. Herefter følger teamkammeraten Nikita Mazepin.
Nu følger flere biler ud på banen og kun Max Verstappen, Sergio Perez og Nicolas Latifi mangler.
Sessionen stoppet og rødt flag: Yuki Tsunoda har hamret sin AlphaTauri ind i dækmuren i Sving 14. Heldigvis er Tsunoda uskadt, men hans mekanikere får travlt i nat med at gøre bilen parat til søndagens løb.
Tiden er stoppet og vi venter på genstart af kvalifikationen.
Yuki Tsunoda, AlphaTauri
Copyright AlphaTaui
Imens kan vi konstatere, at kun 5 kørere har sat en tid, og at Lance Stroll indtil videre er hurtigste mand i tiden 1:16.082 fulgt af Kimi Räikkönen med 1:16.189.
AlphaTauri-resterne er fejet op, og kvalifikatioen genstartes kl. 14:15.
Første bil på banen er Red Bull med Sergio Perez bag rattet. Derefter følger samtlige andre samme eksempel.
Der er nu 10 minutter tilbage af Q1.
Valtteri Bottas er nu hurtigst fulgt af Lando Norris og Max Verstappen.
Sergio Perez får annulleret sin tid for at overskride track limits. Siden da har mexicaneren dog forbedret samme tid.
Lewis Hamilton er næst hurtigst efter Valtteri Bottas. Langsomste biler er Haas og Williams.
Pierre Gasly får også slettet sin tid af samme årsag om Sergio Perez.
3 minutter tilbage og i farezonen har vi Mick Schumacher, Nicolas Latifi, Nikita Mazepin og George Russell.
Valtteri Bottas er nu hurtigst i 1:14.672 stadig fulgt af Lewis Hamilton og Lando Norris.
Mazepin er ude i gruset men får pløjet sig igennem og ud på banen igen.
Kimi Räikkönen er på sin outlap i kampen for at undgå eliminering fra Q2. Det samme er George Russell.
Tiden er gået og følgende kørere er eliminerede: Kimi Räikkönen, Antonio Giovinazzi, Mick Schumacher og Nikita Mazepin.
Begge Williams I Q2.
Copyright Williams F1
Med en P12 var Nicolas Latifi overraskende hurtigere end George Russell, der sluttede på P14. Men sjældent at se begge Williams-biler i Q2.
Vi venter på Q2.
Q2
Mercedes er de første på banen med Valtteri Bottas forrest. Herefter følger Max Verstappen. Alle er på medium-dækket.
Max Verstappen er hurtigst hvilket sekunder efter ødelægges af Lewis Hamilton i 1:14.817.
Sebastian Vettel og Pierre Gaslys tider bliver slettet for track limits.
Med 8 minutter tilbage er alle biler nu på banen.
Fernando Alonso er på P9 og Esteban Ocon lige efter. Franskmanden kan næppe tåle at blive distanceret af den 39-årige dobbelte verdensmester.
Med 5 minutter tilbage er Lando Norris nu hurtigste mand i tiden 1:14.718. Til sammenligning ligger teamkammeraten Daniel Ricciardo på P11. Det kan australieren næppe leve med.
Fra P15 er Sebastian Vettel ved at sætte sin flyvende omgang og klarer den i tiden 1:15.394 og er nu på P7. Lance Stroll er på sin flyvende og sætter tiden 1:15.138 på pladsen foran tyskeren.
George Russell kører i pit og er dermed elimineret fra Q1. Nicolas Latifi kører personligt bedste tider men slutter på P14. Russell slutter på P12, hvormed begge Williamskørere er eliminerede.
Fernando Alonso elimineret i Q2.
Copyright Alpine F1
Regnskabet bagerst ender dermed således: ude er Carlos Sainz Jr., George Russell, Sebastian Vettel, Nicolas Latifi og Fernando Alonso. Dermed har spanierens teamkammerat, Esteban Ocon, klaret frisag i denne omgang, da han slutter på en godkendt P9. Rent bord.
Hurtigste mand var Sergio Perez fulgt af Lando Norris, Charles Leclerc og Lewis Hamilton.
Vi venter på Q3.
Q3
De sidste ti biler strømmer ud til de lige så mange sidste minutter på den smukt beliggende bane i Emilia Romagnas højdedrag.
Trods fejl er Lando Norris hurtigst i 1:14.875.
Sergio Perez følger kort efter og er nu hurtigst, men det ødelægger Lewis Hamilton sekunder efter fulgt tæt af Max Verstappen kun 0,091 sek. efter briten.
Der er kun 0,5 sekund imellem de fem forreste, som udgøres af Lewis Hamilton, Max Verstappen, Sergio Perez, Lando Norris og Charles Leclerc.
5 minutter tilbage og alle er i pit. En sjælden stilhed på banen.
3,5 minut tilbage og Valtteri Bottas er første mand. Sekunder efter følger resten af konkurrenterne.
Åbent spørgsmål: kan Daniel Ricciardo leve med at blive distanceret så markant af Lando Norris?
Lewis Hamilton er hurtigst med 1:14.411 fulgt af Max Verstappen i 1:14.454.
Men hvad med Lando Norris? Han slutter på P2. Meget flot!... nej, tiden slettes for track limits hvormed briten sendes ned på P7.
Sergio Perez på P2.
Copyright Red Bull Contentpool
Tiden er gået og Lewis Hamilton sluttede som hurtigste mand i tiden 1:14.411.
Hos Red Bull har Max Verstappen tilsyneladende endelig fået kamp. Således slutter Sergio Perez på P2 fulgt af sin teamkammerat. Godt for spændingen i Formel 1.
Q3 sluttede med følgende resultat i forreste linje:
1. Lewis Hamilton
2. Sergio Perez
3. Max Verstappen
4. Charles Leclerc
5. Pierre Gasly
6. Daniel Ricciardo
7. Lando Norris
8. Valtteri Bottas
9. Esteban Ocon
10. Lance Stroll
Der er lagt op til en ganske interessant start på søndagens grandprix på Imola.