Grosjean så døden i øjnene

Den franske racerkører var ude for en væmmelig ulykke i søndagens grand prix i Bahrain. Nu siger Haas-køreren, at han frygtede for sit liv.

Bahrains Grand Prix 2020 . Copyright Haas F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 1/12 2020 klokken 23:12

Romain Grosjean var hovedpersonen efter søndagens løb i Bahrain, hvor han var involveret i en heftig ulykke, hvor han ramte barrieren med 53 G, som medførte en stor ildebrand.

På mirakuløs vis overlevede franskmanden crashet, hvor man bare skal få år tilbage, hvor det ikke villet have været tilfældet.

Grosjean erkender også, at det er et mirakel, at han stadig er i live.

“Jeg ved ikke om ordet mirakel findes, eller om det kan blive brugt,“ ifølge motorsport.com

“Det føles som meget længere end 28 sekunder. ‘Jeg ser mit visor blive helt orange, jeg ser flammerne på venstre side af bilen’. ‘Jeg tænkte en masse ting, og det inkluderer Niki Lauda, og jeg tænkte, at det ikke var muligt at ende sådan her’. Jeg ville ikke afslutte min Formel 1-karriere på denne måde.”

“Og for mine børns skyld tænkte jeg, at jeg bare skulle ud af bilen. Jeg puttede min hænder i ilden, jeg følte chassiset brænde.”

“Jeg kom ud, og så kunne jeg lige pludselig mærke en person trække i mig, så vidste jeg, at var ude.”

Den 34-årige racerkører, vil opsøge en psykolog efter den traumatiske oplevelse.

”Jeg tror, at ​​der skal være noget psykologisk arbejde, som skal udføres, fordi jeg så virkelig døden komme.”

“Selv i Hollywood, er de ikke i stand til at skabe de samme billeder. Det er det største crash, jeg har set i mit liv. Bilen, der brændte op, eksploderede, og batteriet, der brød i flammer, så det tilføjede meget energi til crashet."


Bahrains Grand Prix 2020. Romain Grosjean i paddock området med palmerBahrains Grand Prix 2020. Romain Grosjean i paddock området med palmer
Copyright Haas F1



Haas-køreren er meget taknemlig over de beskeder, som folk har sendt til ham.

“Jeg vil sige der en følelse af at være glad for at være i live. Man ser på tingene lidt anderledes nu.”

“Der er mange mennesker, der har vist mig kærlighed, og det har rørt mig meget, og til tider får jeg lidt tårer i øjnene."

“Det føles næsten som en anden fødsel. At komme ud flammerne i søndags, er noget, der vil markere mit liv for evigt.”

Franskmanden vil stadig gerne afslutte sin Formel 1-karriere med manér i Abu Dhabi til sæsonens sidste løb.

“Men der er også et behov for at komme tilbage i bilen, hvis muligt i Abu Dhabi, for at afslutte min Formel 1-karriere på en anderledes måde,” lød det fra den 34-årige racerkører.

Romain Grosjean fik forbrændinger i hænder og fødder efter crashet, men han er blevet udskrevet fra hospitalet i dag.

Franskmanden kører ikke weekendens andet løb i Bahrain. Han bliver erstattet af Haas’ reservekører, Pietro Fittipaldi.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« George Russell erstatter Lewis Hamilton Officielt: Russell erstatter Hamilton »