Det var de færreste, der havde regnet med, at Renault ville give sig, men nu ser det ud til, at både Ferrari og Renault støtter Red Bulls plan om at fastfryse motorudviklingen fra 2022 og indtil 2025. Det skriver
motorsport-total.com.
Det er umiddelbart et nederlag for Jean Todt og FIA, der gerne havde set, at man omstillede motorerne til at køre på CO2-neutrale brændstoffer allerede fra 2023.
Copyright Shell Motorsportmedia
Copyright Shell Motorsportmedia
Planen var at indføre en andel på 10 procent af syntetiske brændstoffer i benzinen fra 2023 og fastfryse motorudviklingen fra 2023. Derefter skulle der komme et helt nyt power-unit-format i 2026.
Men nu er planen, at der kommer et helt nyt motorformat i 2025.
Det giver Red Bul mulighed for at fortsætte med Hondas motorer uden at skulle ofre masser af penge på den løbende udvikling.
Red Bull har ellers truet med at forlade Formel 1, hvis man ikke fik sin vilje.
Der er dog også en anden god grund til, at Ferrari og Renault nu har skiftet holdning: Penge.
Den nuværende motor skulle videreudvikles indtil udgangen af 2025 samtidigt med, at der skulle investeres i den nye power-unit. Det er dyrt har holde to forskellige udviklingsprogrammer kørende.
Bahrains Grand Prix 2019. Renaults Marcin Budkowski
Copyright Renault
Marcin Budkowski, der er teamdirektør hos Renault, udtaler: "Det er ikke fornuftigt at have to udviklingsprogrammer kørende parallelt. Derfor anser vi en ny regel om at fastfryse udviklingen for den bedste mulighed. Så lad os finde et kompromis, som er i overensstemmelse med regulativet – og ikke bare en hovsa-løsning, fordi Honda har besluttet, at Formel 1 er for dyrt for dem.”